ESYLUX

Intelligent lysstyring via plug-and-play: Nye ESYLUX-tilstedeværelses- og bevægelsessensorer med WINSTA-tilslutning

I perioder med mange opgaver og samtidig mangel på personale spiller tidsbesparende løsninger til elinstallationer en vigtigere og vigtigere rolle. Allerede i lyssystemerne med ESYLUX Light Control ELC havde ESYLUX derfor en enkel plug-and-play-installation. Nu udvides porteføljen desuden inden for behovsstyret automatisering med tilslutningsklare løsninger til sensorprodukter inden for tilstedeværelses- og bevægelsessensorer.

 

Kompakt eller fladt design

De nye tilstedeværelses- og bevægelsessensorer fra serierne COMPACT og FLAT har en WINSTA-stiktilslutning fra WAGO, som gør installationen både nem, fejlfri og sikker. Sensorerne har detekteringsrækkevidder på 8 eller 24 m og bevægelses- og lyssensorer, som har været anvendt i andre varianter i årevis. Der er forskelle i designet: Det todelte COMPACT-hus forenkler også installationen, mens FLAT-sensorerne med deres flade konstruktion har et særligt designorienteret udseende.

 

DALI-tilstedeværelsessensorer med 2-kanals broadcast

Som alternativ til on/off varianterne, har DUO-DALI-tilstedeværelsessensorerne fra serien COMPACT en løsning med tilstedeværelses- og dagslysafhængig konstantlysregulering. De arbejder i broadcast-tilstand og har to zoner, sådan at for eksempel belysningsstyrken i klasseværelser kan styres individuelt i forhold til afstanden til vinduet. Med en funktion til dæmpet orienteringslys er de desuden velegnede til anvendelse i gange.

 

Driversæt til WINSTA-tilslutning af ESYLUX-loftsarmaturer

Loftsarmaturerne fra lyssystemerne med ESYLUX Light Control ELC kan nu bruges i WINSTA-belysningsanlæg og styres intelligent. Dette er muligt via nye driversæt, der fås separat. Ud over WINSTA-tilslutningen har de et RJ45-stik til tilslutning til armaturerne, hvilket bevarer plug-and-play-princippet fuldstændigt. Integration i DALI-anlæg er også mulig på denne måde, og med DT8-driversæt er det muligt at styre ELC-loftsarmaturer med Tunable White efter behov.

 

 

Om ESYLUX – Performance for Simplicity

ESYLUX udvikler, fremstiller og driver intelligente automatiserings- og belysningsløsninger, der skaber mere livskvalitet og energieffektivitet i kontorbygninger, uddannelsesinstitutioner og i sundhedsvæsenet. Det enkelte menneskes ønsker og behov står i centrum, og virksomheden lægger særlig vægt på en nem anvendelse af sine produktløsninger. Engrosforhandlere, installationsfirmaer, elektroingeniører, lysdesignere samt arkitekter har som kunder og partnere tillid til vores mere end 50 år lange markedserfaring og til den personlige, faglige rådgivning, som vores ESYLUX-eksperter giver. Med vores forskning, udvikling og produktion på den tyske adresse i Ahrensburg lever producenten desuden op til de højeste kvalitetskrav. Vi distribuerer globalt: ESYLUX samarbejder med erfarne handelsvirksomheder og har et stort antal datterselskaber i Europa, Asien og Oceanien.

 

Se flere oplysniger på http://www.esylux.dk