Belysningskonsulent til projektsalg søges

Brænder du for at skabe værdi for vores kunder – og os? Er du en stærk belysningskonsulent til større projekter? Så send os din motivation for jobbet som belysningskonsulent.

Vi søger en stærk profil med drive og teknisk flair til salg af belysningsløsninger, primært Region Sjælland men også i resten af landet.

En kommerciel forståelse samt en grundlæggende viden om tekniske belysnings-løsninger og praktisk erfaring fra lignende job er et must.

Opsøgende salg til og rådgivning af nye kundeemner vil blive en stor del af hverdagen, hvor det forventes at du selvstændigt kan håndtere planlægning, gennemførelse og opfølgning af møder. Du er villig til at besøge kunder udenfor dit distrikt når det er nødvendigt.

Dine opgaver

  • Vedligeholde og udbygge kundeportefølje, herunder planlægge, gennemføre og følge op på kundemøder.
  • Identificere og bearbejde nye kundeemner/projekter.
  • Forestå tilbudsgivning og i samarbejde med vores tilbudsberegner og projektafdeling kalkulerer projekter.
  • Besvare indkomne henvendelser hurtigt og effektivt og til kundernes tilfredshed
  • Tæt samarbejde med kollegaer på kontoret i Karlslunde
  • Aktiv messedeltagelse i Danmark
  • Understøtte ledelsen med forskellige operationelle opgaver, deltage på diverse strategimøder

Du kommer til at samarbejde bredt med vores kunder og vores egne medarbejdere. Derudover skal du være med til at udvikle os som virksomhed og skabe synlige resultater, der kan ses rundt om i landskabet.

Du er en selvstændig og ansvarlig person og din erfaring fra tidligere ansættelser gør det naturligt for dig at arbejde med projektsalg.

 Din baggrund og kompetencer

  • Erfaring inden for projektsalg af teknisk belysning (B2B)
  • Produkt- og byggeteknisk viden og erfaring et krav
  • Indsigt i og viden om elbranchen og dens aktører som installatører og entreprenører
  • Kommerciel forståelse og en kundeorienteret tilgang med fokus på eksekvering
  • God til at tage beslutninger og løse komplicerede opgaver
  • Forhandlingsegenskaber på et højt, professionelt niveau
  • Proaktiv, hurtig respons, fokus på detaljen, dedikeret
  • Dygtig til at prioritere og gennemføre sit arbejde baseret på hvad der flytter virksomheden mest
  • IT-kendskab på et fornuftigt niveau (C5, Excel, CRM etc.)

Vi tilbyder et udfordrende job i en uformel organisation med fokus på at fortsætte udviklingen af Flash Light Group som en stærk partner. Vi er et lille team af dedikerede medarbejdere, som bestræber os på at sikre danskerne nogle bedre løsninger i en høj kvalitet og vi gør meget ud af det personlige engagement overfor kunderne. Vi tilbyder dig gode lønforhold efter kvalifikationer, træning samt et sundt arbejdsklima.

Ansættelsesdato: hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Ansøgningen mærkes belysningskonsulent og sendes til: job@flashlightgroup.dk