Ennogie har, ifølge virksomheden selv, opnået og fået udstedt Danmarks første produktspecifikke EPD (miljøvaredeklaration) for solceller og solcelletag.
– Selve udstedelsen af EPD’en er kulminationen på et flerårigt samarbejde med Niras omkring afdækning af Ennogies klimaaftryk. Og det er et stort skridt i vores positionering på nye danske projekter større end 1.000m2, hvor der fra 1.januar 2023 gælder en række nye klimakrav, som skal begrænse CO2-aftrykket fra nybyggeri, siger Ennogies direktør Lars Brøndum Petersen.
Håbet er, at markedet vil tage godt imod EPD’en, siger han, og påpeger, at det gælder både indhold men også at man som virksomhed tager klimaudfordringerne seriøst, og gør det muligt for Ennogies kunder at dokumentere deres klimaaftryk.
Kilde: Ennogie