Vi har fået Dun & Bradstreets højeste kreditrating, AAA. Det opnår kun ca. 2 % af danske virksomheder, og det betyder, at du trygt kan handle med os.
Vi er stolte af at kunne fortælle, at Cabicon a/s er blevet tildelt kreditvurderingen AAA af Dun & Bradstreet. Det er den højeste vurdering, der findes, og kun få danske virksomheder opnår den.
Hvad betyder AAA for dig?
En AAA-rating er en uafhængig vurdering af, at vi er en økonomisk sund og stabil virksomhed. For dig som kunde, leverandør eller samarbejdspartner betyder det tryghed. Når du vælger Cabicon, vælger du en partner, du kan regne med, både i dag og på lang sigt.
En anerkendelse af vores arbejde
Vi arbejder hver dag på at levere de rigtige eltekniske produkter og løsninger til fagfolk, hurtigt og pålideligt. Ratingen viser, at det arbejde bærer frugt, og den er samtidig en forpligtelse til at blive ved.
Tak til alle vores kunder og samarbejdspartnere for tilliden. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet.
Har du spørgsmål?
Kontakt os på tlf. +45 7623 4400 eller contact@cabicon.com.

