Nu er det her endelig…

Nu er det her endelig: Det efterspurgte kabelmærke i 60×10 til den håndholdte CM-ProPrint

Mange kunder har efterspurgt det, og nu er det her endelig. Cabicon a/s lancerer et nyt kabelmærke i formatet 60×10 til den håndholdte printer CM-ProPrint. Dermed kan installatører og teknikere få samme ensartede look på deres kabelmærker, uanset om de printer på kontoret eller ude på arbejdsstedet.

Et populært supplement til den stationære printer

Den håndholdte printer CM-ProPrint er blevet et populært supplement til den stationære printer, fordi den kan tages med ud på arbejdsstedet, hvor den stationære printer oftest står fast på kontoret. Indtil nu har CM-ProPrint dog kun kunnet printe kabelmærker i 60×15, mens de stationære printere blandt andet også kan printe i 60×10.

Det har betydet, at kabelmærker på samme installation kunne ende i to forskellige formater, afhængigt af hvilken printer de blev printet på. Det nye 60×10-format til CM-ProPrint løser netop det.

Samme look – på kontoret og ude på pladsen

Med det nye kabelmærke kan kunderne nu printe 60×10 fra både den stationære printer og CM-ProPrint og dermed få en ensartet opmærkning på hele installationen.

Det nye kabelmærke fås i gul og hvid (60×10 mm, 30 stk. pr. kassette, varenr. 5710190580132 og 5710190580149) og er på lager nu.

Se det nye kabelmærke her: cabicon.com/produkt-kategori/produkter/opmaerkning-cabmark/forbrugsvarer/cm-proprint-kassetter

En del af CabMark™ – én samlet løsning til mærkning

CM-ProPrint og det nye kabelmærke er en del af CabMark™ – Cabicons professionelle system til industriel kabel- og komponentmærkning.