Fremtidens energiforsyning skal være både bæredygtig og stabil. Det er nøgleordene bag de to bevillingerne, som Novo Nordisk Fonden netop har givet til to projekter i kerneenergi. Det sker som en del af Novo Nordisk Fondens Challenge Programme, som fonden netop har bevilget 359 mio. kr.
De to projekter har hver fået e bevilling på 60 mio. kr. De to projekter er ledet af henholdsvis professor Anja-Verena Mudring fra Aarhus Universitet og professor Stefan Kragh Nielsen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Professor Stefan Kragh Nielsens projekt; “Muliggørelse af kontinuerlig drift af fusionskraftværker” har til formål at bane vejen for kontinuerlig drift af fusionskraftværker ved at udvikle nye metoder til at drive plasmastrømme i reaktorer af tokamak-typen ved hjælp af elektromagnetiske bølger. Dette er afgørende for at opretholde de fusionsprocesser, der er nødvendige for en uafbrudt energiproduktion.
– Vores mål er at udvikle modeller der skal sikre pålidelig drift af fusionskraftværker og validere dem gennem eksperimenter, forklarer Stefan Kragh Nielsen.
– Denne forskning er afgørende for at fremme fusionsteknologi som en bæredygtig og kontinuerlig energikilde.
Kernen i Stefan Kragh Nielsens projekt er at finde måder, hvorpå man kan gøre plasma i en fusionsreaktor mere stabilt og generere magnetfelter kontinuerligt. Eksisterende design tillader kun korte driftsperioder. Nielsen og hans team har flere ideer til, hvordan man vedvarende kan generere disse felter og vil teste dem systematisk for at bestemme den mest effektive metode, hvilket vil være afgørende for fremtidige fusionskraftværker.
Projektet er internationalt med rødder i Danmark og samarbejder med partnere fra Oxford i Storbritannien og Lausanne i Schweiz. Forskningen vil omfatte teoretisk arbejde og brug af avancerede numeriske simuleringer til at konstruere en prædiktiv model. Derudover vil der blive skabt en unikt eksperimentelt facilitet på DTU, der skal teste modeller for forskellige typer strøminducerende bølger.
Det andet projekt er “SMARTER – Salt Melts for Advanced Reactor Technology and Energy Research (Forskning i saltsmelter til avanceret reaktorteknologi og energi).”
Saltsmeltereaktoren (MSR) har efterhånden en del år på bagen, idet den blev udviklet i 1950´erne. MSR’er, der indeslutter kernebrændsel i smeltede salte, udgør et sikrere alternativ til de traditionelle atomreaktorer. Der er dog stadig betydelige udfordringer med at modne denne teknologi.
En ag de helt store fordele ved MSR er i forhold til ikke-spredning og deres forbedrede sikkerhedsfunktioner.
– Den kernereaktor, vi vil undersøge, adskiller sig markant fra de nuværende reaktorer. Vi ønsker at udvikle et system, hvor det nukleare materiale ikke kan bruges til at producere våben. Biprodukterne fra vores foreslåede reaktorer vil gøre ethvert våben ustabilt, forklarer Anja-Verena Mudring fra Aarhus Universitet.
Mudrings forskning taler hverken for eller imod atomkraft. I stedet fokuserer den på at lukke disse videnshuller for at muliggøre mere informerede beslutninger. Den viden, der opnås ved denne forskning, vil også have bredere anvendelser, blandt andet inden for varmestyring og termisk energilagring ved hjælp af saltsmelter. Derfor vil projektet bidrage til en bæredygtig fremtid, selv hvis atomkraft ikke indføres i Danmark.
– Danmark er unikt positioneret til hurtigt at udvikle denne teknologi takket være sin robuste og innovative industri. Virksomheder som Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics investerer i teknologien omkring saltsmeltereaktorer, mens virksomheder som Hyme Energy og Aalborg CSP udforsker energilagring i salte. Dette projekt markerer et vigtigt skridt i retning af at udnytte saltsmelter til en mere sikker og bæredygtig energiforsyning og sikre, at Danmark forbliver i front på dette kritiske område, siger Mudring.
Kilde: Novo Nordisk Fonden