Danmark har etableret mange af de nødvendige forudsætninger for at anvende fleksibilitet til fordel for en mere effektiv udnyttelse af det danske elsystem.
Det viser en evaluering, som Forsyningstilsynet har offentliggjort i dag. Evalueringen peger dog også på udfordringer f.eks. med at skabe plads på markedet til nye aktørroller. Tilsynet vil samtidig undersøge, om den gældende økonomiske regulering af Energinet og netselskaberne understøtter neutralitet mellem netudbygning og fleksibilitet.
– Vi har styrket vores løbende overvågning og vurdering af markedet for levering af fleksibilitetsydelser, da vi anser det for en vigtig brik i arbejdet med at få afhjulpet nogle af de betydelige kapacitetsudfordringer, som vi ser i systemet, siger Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt.
Nye aktørroller
Forsyningstilsynets evaluering tager udgangspunkt i 12 handlingspunkter identificeret af EU’s Agentur for Samarbejde mellem Energiregulatorer (ACER).
Handlingspunkterne er møntet på at fjerne vedvarende barrierer for forbrugsfleksibilitet i EU. Et af handlingspunkterne lægger op til at anerkende og tydeliggøre ansvarsfordelingen, herunder adgangsbetingelserne, for nye aktører på markedet for levering af fleksibilitetsydelser. Det gælder bl.a. for såkaldte aggregatorer, der betegner aktører, som samler flere kunders elforbrug eller produktion med henblik på at afsætte fleksibilitet på elmarkederne.
EU-reglerne forpligter medlemslandenes systemansvarlige virksomheder (i Danmark Energinet) til at sikre, at uafhængige aggregatorer har adgang til alle elektricitetsmarkeder. Implementeringen af det krav er imidlertid delvist forsinket i Danmark.
– Vi anbefaler i rapporten, at Energinet implementerer uafhængige aggregatorer uden yderligere unødige forsinkelser, og at uafhængige aggregatorer dermed snarest muligt kan få adgang til alle relevante elektricitetsmarkeder, siger Carsten Smidt.
Økonomiske incitamenter for fleksibilitet
Et andet handlingspunkt i ACER’s rapport peger på, at de økonomiske rammer for netudbygning og drift bør understøtte en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende netkapacitet og ikke ensidigt favorisere traditionelle investeringer i netudbygning. Det kræver bl.a. regulatorisk neutralitet mellem iværksættelse af fleksibilitetsløsninger og netudbygning.
Forsyningstilsynet har i denne forbindelse tidligere peget på en uhensigtsmæssighed i måden, netvirksomhederne kan få forrentet deres investeringer i elnettet, som kompenserer for en renterisiko, som netvirksomhederne ikke har.
Denne uhensigtsmæssighed kan ifølge Carsten Smidt isoleret set påvirke de økonomiske incitamenter i retning af netudbygning frem for implementering af fleksibilitetsløsninger.
– Vi vil på baggrund af vores evaluering nu igangsætte en bredere undersøgelse af, hvorvidt den gældende indtægtsrammeregulering af både Energinet og netvirksomhederne samlet set understøtter neutralitet i valget mellem netudbygning og implementering af fleksibilitetsløsninger, siger Carsten Smidt.
Kilde: Forsyningstilsynet
