• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ELFOKUS

Fokus på el og installationer

  • Arbejdstøj
  • Automation
  • Belysning
  • Branchenyt
  • Energi
  • Flåde
  • Kabler
  • Materiel
  • Security
  • Værktøj

AktueltEnergi02. 09. 2026 | Rolf Sylvester-Hvid

SDU-forskere vil gøre elbiler til trådløse energilagre

AktueltEnergi02. 09. 2026 | Rolf Sylvester-Hvid

(illustration: SDU)

Man parkerer sin elbil på en almindelig parkeringsplads. Under bilen ligger en ladeplade, som automatisk begynder at overføre strøm – helt uden  behov for et kabel. Men strømmen skal ikke kun kunne bevæge sig fra elnettet til bilen. Når elnettet har brug for ekstra kapacitet, skal energi fra bilens batteri også kunne sendes den anden vej.

Det er visionen bag det europæiske forskningsprojekt BiWPT, som står for Bidirectional Wireless Power Transfer. SDU er blandt de otte universiteter i projektet og modtager cirka fem millioner kroner til arbejdet.

– Når bilen holder over ladepladen, skal systemet automatisk kunne registrere, hvor meget energi der skal overføres til bilen eller tilbage til elnettet. Føreren skal ikke foretage sig noget, fortæller Amir Babaki, adjunkt ved Center for Industriel Elektronik på SDU i Sønderborg.

Et stort batteri på fire hjul
Antallet af elbiler stiger, og det øger presset på elnettet. Hvis mange biler bliver sat til opladning på samme tidspunkt, kan det skabe store udsving i efterspørgslen efter strøm.

Samtidig rummer elbilernes batterier en mulig del af løsningen. Biler holder parkeret det meste af døgnet, og hvis deres batterier kobles sammen med elnettet, kan de fungere som et stort, decentraliseret energilager.

På tidspunkter med meget vind- eller solenergi kan bilerne oplades. Når produktionen falder, eller forbruget stiger, kan en del af strømmen sendes tilbage. Det kaldes vehicle-to-grid.

Teknologien findes allerede med almindelige ladekabler, men den kræver, at bilejeren husker at tilslutte bilen. Ifølge Amir Babaki kan trådløs opladning gøre udvekslingen mere automatisk og dermed mere anvendelig for de virksomheder, der styrer elnettet.

– Hvis elbiler skal levere fleksibilitet til elnettet, er det vigtigt, at processen er pålidelig og kan styres automatisk. Trådløs opladning kan samtidig gøre det mere bekvemt for bilejeren og for eksempel hjælpe mennesker, som har svært ved at håndtere et tungt ladekabel, siger han.

To tekniske udfordringer til SDU
BiWPT er et Marie Skłodowska-Curie Doctoral Network under Horizon Europe. Netværket skal uddanne 15 ph.d.-studerende og samle ekspertise fra universiteter og virksomheder i syv europæiske lande.

To af ph.d.-forløbene placeres på SDU under vejledning af Amir Babaki. De nye forskere forventes at begynde i 2027.

Det ene projekt skal udvikle den magnetiske kobling mellem ladepladen i underlaget og modtageren under bilen. Her er udfordringen, at de to dele sjældent vil være placeret helt præcist over for hinanden.

Hvis bilen holder skævt, eller afstanden mellem ladepladerne ændrer sig, falder effektiviteten. SDU-forskerne skal derfor udvikle en løsning, der kan overføre strøm effektivt på tværs af en luftafstand på omtrent 9 til 25 centimeter og samtidig tåle forskydninger mellem bilen og ladepladen.

– Vi skal gøre den magnetiske forbindelse stærkere, så så meget energi som muligt når frem til bilens batteri, også når bilen ikke er placeret helt præcist, forklarer Amir Babaki.

Det andet ph.d.-projekt handler om den effektelektronik, som styrer strømmen. De fleste eksisterende trådløse ladesystemer er udviklet til at sende energi i én retning. Når strømmen skal kunne bevæge sig begge veje, kræver det nye typer omformere og styring.

Målet er at udvikle en tovejs-omformer, som kan arbejde effektivt, uanset om bilen oplades eller leverer energi tilbage til nettet.

Bekvemmelighed koster lidt energi
Trådløs opladning medfører et mindre energitab sammenlignet med et kabel. Ifølge Amir Babaki kan de bedste kabelbaserede ladere nå en virkningsgrad på omkring 98 procent, mens trådløse systemer typisk ligger omkring 96 procent afhængigt af driftsforholdene.

Forskerne skal derfor mindske tabet og samtidig afveje det mod teknologiens fordele.

– Der vil være et kompromis. Med trådløs opladning mister man lidt mere energi, men til gengæld slipper man for kablet og får et automatisk system, som lettere kan koble bilen sammen med elnettet, siger han.

Sikkerhed er også en central del af projektet. Andre ph.d.-projekter i netværket undersøger blandt andet elektromagnetiske felter, afskærmning og beskyttelse mod forstyrrelser. Teknologien skal leve op til internationale standarder, før den kan anvendes bredt.

På længere sigt kan vejen oplade bilen
Projektets primære mål er trådløs opladning af parkerede køretøjer. Men det ene af SDU’s ph.d.-projekter skal udvikle en magnetisk kobling, der også kan tåle bevægelse og skiftende placering.

Det kan på længere sigt bane vej for dynamisk opladning, hvor elbiler modtager strøm fra ladeudstyr i vejbanen, mens de kører.

Teknologien er allerede blevet demonstreret flere steder i verden, men en bred udrulning kræver blandt andet højere effektivitet, lavere omkostninger og fælles standarder.

– Første skridt er at få den stationære, tovejs trådløse opladning til at fungere effektivt og automatisk. Når det er lykkedes, kan vi arbejde videre mod dynamiske løsninger, hvor køretøjer også kan oplades under bevægelse, siger Amir Babaki.

BiWPT koordineres af Universitetet i Antwerpen. Projektet omfatter otte universiteter og syv virksomheder. Den danske virksomhed Converdan er tilknyttet som industripartner for de to ph.d.-projekter på SDU.

Skrevet i: Aktuelt, Energi

Seneste nyt fra redaktionen

Ventcroft bliver til NKT

AktueltBranchenytEl & Teknik14. 10. 2026

NKT omdøber det britiske Ventcroft Ltd til NKT, hvilket markerer næste skridt i virksomhedens succesfulde integration med NKT efter opkøbet i 2022. Ændringen bringer fabrikken i Runcorn, UK, fuldt ind under NKT-brandet. Ventcrofts ekspertise inden for brandsikker strømkabelteknologi kombineres

TP-Link og iFiber tilbyder danske boligforeninger gratis etablering af fibernet

AktueltEl & Teknik14. 10. 2026

TP-Link og danske iFiber indgår et samarbejde om en ny internetløsning målrettet danske boligforeninger. Løsningen kombinerer etablering af fibernet med Wi-Fi 7-teknologi og skal gøre det lettere for boligforeninger at tilbyde beboerne en hurtig og stabil internetforbindelse. En hurtig

Grundfos sætter fokus på smartere fjernvarmedrift på årets landsmøde

BranchenytTop14. 10. 2026

Fjernvarmesektoren er i udvikling, og det stiller nye krav til, hvordan værkerne driver og udvikler deres anlæg. Elektrificering og sektorkobling betyder blandt andet, at flere forskellige energikilder skal spille sammen, samtidig med at der fortsat er fokus på både driftssikkerhed og

Pålidelige docking-interfaces bidrager til oppetiden for AGV’er og AMR’er

El & Teknik14. 10. 2026

Hvert minut, der bruges på opladning, er tabt transporttid. For at sikre, AGV'er og AMR'er kan være i drift så længe som muligt, er der behov for højt-ydende og holdbare lade- og dockinginterfaces. Korte opladningstider, sikker docking og pålidelige overførsel er afgørende. Hyppig docking,

Studerende tog til Skive for at arbejde med fremtidens teknologi

Branchenyt14. 10. 2026

De kom fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet Herning, Erhvervsakademi MidtVest og Syddansk Universitet med viden om blandt andet produktionsteknologi, produktionsdesign og supplychain management. I Skive ventede praksis… Under årets Case Competition på Skive College blev de studerende sat

Borkum Riffgrund 3 i kommerciel drift

AktueltEnergi12. 10. 2026

Havvindmølleparken Borkum Riffgrund 3, der ejes i fællesskab af Ørsted og Nuveen Infrastructure, er nu i kommerciel drift. Med en installeret kapacitet på 913 MW er Borkum Riffgrund 3 en af Tysklands største idriftsatte havvindmølleparker. Projektet er et bevis på, hvordan havvind i stor skala kan

Bravida Danmark A/S runder 1.000 elbiler

AktueltBranchenytFlåde12. 10. 2026

Bravida Danmarks flåde har netop rundet elbil nummer 1.000. Det gør teknikentreprenøren til Danmarks største flådeejer af elbiler, når man ser bort fra bilforhandlere samt udlejnings- og leasingselskaber. De 1.000 elbiler udgør i dag 49 procent af Bravidas samlede bilflåde. Flåden består af knap 600

Netværksforbundne elevatorer afslører store forskelle i døgnrytme

AutomationBranchenyt12. 10. 2026

København er den by i Europa, hvor man holder mest fast ved det traditionelle otte-til-fire-job. Det viser nye data, som elevator- og rulletrappefirmaet KONE har indhentet om brug af elevatorer i en række europæiske storbyer. Tallene fra KONE viser, at der i København er et helt tydeligt

NKT vinder kontrakt på tre landbaserede højspændingskabelprojekter fra Hamburger Energienetze

BranchenytEl & TeknikTop12. 10. 2026

Mens Hamborg forbereder sig på et stigende elforbrug som følge af elektrificeringen og energiomstillingen, skal NKT støtte distributionssystemoperatøren Hamburger Energienetze med levering af tre højspændingskabelprojekter, der styrker byens 110 kV-net. Hamburger Energienetze har tildelt NKT tre

Morten Kammer markerer 30 år i BMS koncernen

Branchenyt12. 10. 2026

Morten Kammers karriere i BMS begyndte i efteråret 1996, da han tiltrådte som salgs- og projektchef i Kranløft. På det tidspunkt var virksomhedens aktiviteter inden for vindmølleindustrien koncentreret omkring det danske marked. I slutningen af 1990’erne blev det internationale fokus styrket, og

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • Schneider Electric Danmark

    Ny Motivair WCDU fra Schneider Electric integrerer væske- og luftkøling for mere fleksible datacenterinstallationer

  • Ansell Lighting

    Stærkt samarbejde om en moderne belysningsløsning

  • BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

    Fejlfinding i forsyningsnettet: Fra teori til hurtig diagnose

  • ECOFOSS A/S

    230V LED-bånd til professionel arbejdsbelysning

  • HIN A/S

    Sikkerhedssko skal også passe til en lang arbejdsdag

  • BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

    Fremtidens intelligente nødstrøm: Hjemmebatteriet indtager Danmark – men installationskvaliteten kræver det rette måleudstyr.

  • ECOFOSS A/S

    Udendørsbelysning til ethvert behov

  • BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

    Snavsede solceller koster dyrt: Nyt webinar sætter fokus på effekttab

  • Shelly Group

    Shelly Device Finder – find den rigtige Shelly-enhed til opgaven

  • TEKLET ApS

    Når arbejdsdagen består af mange splidsninger, bliver ventetid en specifikation.

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Ventcroft bliver til NKT

    14.10.2026

  • TP-Link og iFiber tilbyder danske boligforeninger gratis etablering af fibernet

    14.10.2026

  • Grundfos sætter fokus på smartere fjernvarmedrift på årets landsmøde

    14.10.2026

  • Pålidelige docking-interfaces bidrager til oppetiden for AGV’er og AMR’er

    14.10.2026

  • Studerende tog til Skive for at arbejde med fremtidens teknologi

    14.10.2026

  • Borkum Riffgrund 3 i kommerciel drift

    12.10.2026

  • Bravida Danmark A/S runder 1.000 elbiler

    12.10.2026

  • Netværksforbundne elevatorer afslører store forskelle i døgnrytme

    12.10.2026

  • NKT vinder kontrakt på tre landbaserede højspændingskabelprojekter fra Hamburger Energienetze

    12.10.2026

  • Morten Kammer markerer 30 år i BMS koncernen

    12.10.2026

Alle nyheder ›

Læs online: EL+ENERGI

Annoncér i det nye EL+ENERGI

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Valg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}