
I dag starter messen, Automatik 2026, og den dykker blandt andet ned i den næste store revolution inden for industriel automatisering med indlæg fra faglig leder, Søren Peter Johansen, fra Teknologisk Institut. Han starter med et overblik over de førende globale producenter på markedet. Hvad kan de forskellige robotter? Kan de holde til lang tids brug?
Herefter bliver der fokus på konkrete, industrielle cases fra forskellige brancher – lige fra bilproduktion og logistikcentre til tungere fremstillingsindustri. Man vil kunne få et indblik i, hvordan de menneskelignende maskiner testes til at løse komplekse opgaver, overtager fysisk belastende arbejde og integreres direkte i eksisterende workflows side om side med mennesker.
Afslutningsvis kigger vi ind i krystalkuglen og diskuterer forventningerne til fremtiden. Hvor hurtigt vil teknologien modnes, hvornår falder priserne, og hvordan ser den langsigtede business case ud for virksomheder i Danmark?
Kom og få svarene:
9. september 2026, kl. 09:30 – 10:30, på Automatik-messen i Brøndbyhallen, Brøndby Stadion 10.
Messen arrangeres af MCH A/S, mail: automatik@mch.dk

