I Danmark har man ikke prioriteret brand og sikkerhed nok, da man i Trafik- og Byggestyrelsen besluttede, at mindstekravet i Danmark skal være Eca-mærkede kabler – den beslutning ville man gerne udfordre hos Scankab Cables, som derfor inviterede Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt på besøg hos Scankab Cables i Aarup til en snak om CPR-klassificeringen i Danmark.
– Det var et særdeles godt møde, hvor vi fik sat fokus på problemstillingen. Sidenhen har vi endvidere haft møde med Trafik- og Byggestyrelsen, som ligeledes er blevet gjort opmærksomme på problematikken og vi håber, at vores hårde arbejde kan være med til at højne brandsikkerheden i Danmark, siger Søren Porse, CCO, Scankab Cables.
Som følge af de nye EU-regler for CPR-mærkning af kabler, kan Scankab Cables, som en af de første kabelproducenter på El & Teknik-messen, præsentere et nyt bredt sortiment af kabler fra højeste brandklasse B2ca – kabler man allerede har på lager.
Til trods for det lave danske niveau efterspørges B2ca-kablerne i stigende grad på det danske marked, heriblandt til projekter, hvor sikkerheden vægtes højt – men rygtet lyder, at kabler fra højeste brandklasse ikke er tilgængeligt i Danmark – det passer ikke – Scankab Cables har et bredt sortiment på lager.
B2ca-kablerne udmærker sig ved at have de bedste egenskaber i forhold til at undgå brandspredning, som f.eks. steder hvor mange mennesker er samlet. Sortimentet fra Scankab Cables omfatter både kabler i kobber og aluminium.
Stand A-1309