Behovet for adgang til realtidsdata bliver stadig større i takt med, at nye miljøreguleringer skærper kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Schneider Electric imødekommer den stigende efterspørgsel på skarpere rapporteringsværktøjer med en række omfattende opdateringer og tilføjelser til virksomhedens EcoStruxure IT-software, der hjælper datacentre med at overvåge og optimere infrastrukturen.
Med afsæt i historiske data og trendanalyser gør de nye rapporteringsfunktioner det muligt for datacenteroperatører at måle og rapportere på forbrug og performance. Dataene kombineres med kunstig intelligens og realtidsovervågning, der omsætter de komplekse datasæt til handlingsorienterede indsigter og frigør værdifuld tid, der før blev brugt på manuelt arbejde.
Fremover kræver det kun et enkelt klik at downloade og rapportere data i EcoStruxure IT, og dermed bliver det langt lettere for virksomheder at omstille sig til kommende krav til bæredygtighedsrapportering såsom det reviderede European Energy Efficiency Directive (EED), der træder i kraft i maj 2024 med første obligatoriske rapportering i september 2024.
De nye funktioner har været tre år undervejs og er et resultat af store investeringer i grøn it, grundige test og udvikling hos Schneider Electric
Kilde: Schneider Electric