Vi er de bedste i verden. Så enkelt er det. 1. pladsen gælder energisikkerhed, energipriser og bæredygtighed, fastslår World Energy Council i ny rapport.
World Energy Council vurderer, at Danmark samlet set ligger nummer 1 i verden, når man vurderer på væsentlige parametre som energisikkerhed, bæredygtighed og adgang til energi. Anerkendelsen står at læse i det årlige World Energy Trilemma Index, som udkommer her i oktober.
Det nye Trilemma-indeks består af tre overordnede parametre, som hver vægtes med 30 procent. De sidste 10 procent udgøres af et landespecifikt parameter. Her tæller blandt andet stabil regulering, et godt investeringsmiljø og investeringer i udvikling og forskning på energiområdet.