T’et i ODU AMC Tstår for ”tre-i-én” eller ”tredobbelt”, idet konnektoren byder på tre låseoptioner: Push-pull, break-away eller skruelås. Ekstra sikring af skruelåsen fås via en integreret klikfunktion.
Den nye konnektor er endnu mere robust, vandtæt og pålidelig end ODU’s øvrige AMC typer. Konnektoren byder på næsten ubegrænsede muligheder: Mottoet ”Alt er muligt” gælder i høj grad AMC T, for her kan kunden frit vælge låsetype, kabelforbindelse, størrelse, indsatser og antal poler. Den T fås indtil videre i to størrelser og passer til standard MIL-backshell.
Den nye T-serie er især tiltænkt forsvars- og sikkerheds- og kommunikationsteknologi. Konnektorerne kan termineres i felten, så der spares tid. Selv de individuelle kontakter kan udskiftes eller repareres i felten. Nemmere bliver det ikke. Ud over det er konnektoren beskyttet mod indtrængning fra vand, snavs og støv.
Trods den militære baggrund kan det nye konnektorsystem også anvendes til civile formål, eksempelvis i større maskiner og køretøjer som entreprenør- eller landbrugsmaskiner. Her arbejder brugerne typisk offroad, i skoven eller i marken og kan opleve situationer, hvor de er nødt til at kunne stole 100 procent på forbindelserne. Situationerne kræver pålidelige og holdbare materialer, som er nemme at håndtere – vibrationsresistente, vandtætte og med intuitiv reparation og samling.