Solar har sikret sig skandinavisk kontrakt om eneforhandling af Video Management Software (VMS) fra AxxonSoft i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Dermed styrker man sig yderligere på sikringsområdet, der dækker alt fra videoovervågning over adgangskontrol til alarmer.
– Vi ønsker at arbejde langsigtet med strategiske leverandører. Derfor betyder det meget for os at have eksklusivitet på AxxonSofts enestående produktsortiment. Hos Solar sætter vi en ære i at have et højt vidensniveau, når det gælder produkter og tekniske løsninger, så vi kan rådgive og uddanne vores kunder på bedste vis. Derfor gør vi meget ud af at lære produkterne godt at kende og sørge for at være opdateret på den nyeste viden på området – hvad enten det drejer sig om klassiske sikringsdiscipliner eller det intelligente hjem, pointerer Ole Holmen Kraglund, salgschef – Data & Sikring, Solar Danmark.