Sølle 13 timer gik der, før Energistyrelsen måtte smække låget på Bygningspuljen, der giver tilskud til energirenoveringer af boligen. Alle 250 mio. kr. var brugt i denne omgang. 8.600 projekter kom igennem nåleøjet.
Puljen åbnede onsdag kl. 10, og modsat puljen i fjor, der holdt stand nogle dage, var kassen tom allerede inden midnat. Her havde styrelsen fået ansøgninger, der dækkede hele kassen.
Er man end af de 8.600 boligejere, der er kommet igennem, er man næsten sikker på at få tilskud. I hvert fald vil man ikke blive smidt på porten med den begrundelsen at kassen er tom
Der sidder givetvis en lang række boligejere med en lang næse, der havde håbet at få del i pengene, men der er faktisk stadig 425 mio. kr. tilbage i selvsamme pulje.
De bliver bare ikke frigivet i denne omgang, men kommer til udbetaling ved to senere ansøgningsrunder.
Det kan være en trøst for dem, der har projekter, som kan vente indtil da, og så håbe på, at man til den tid har held med at komme med.
Bygningspuljen rummer i alt 2,5 mia. kr. og løber frem til 2026.