Phønix Tag Energi A/S udspringer af Phønix Tag tagkæden, og har siden opstarten i 2009 projekteret og leveret komplette solcelleanlæg. Hovedparten af solcellepanelerne er blevet monteret med virksomhedens patenterede montagemetode, PWP. Løsningen vejer inkl. solcellerne under 13 kg pr. m2, og bidrager ikke med øget vindlast eller snelast. Det begrænsede materialeforbrug giver også den lavest mulige pris i forbindelse med montagen.
PWP-løsningen kan monteres på alle standardtyper to-lags tagpap og gennembryder ikke tagpappet, så taget forbliver tæt – også efter solcellerne er blevet monteret.
Phønix Tag Energi A/S er repræsenteret flere steder i landet og er derved altid tæt på kunderne og på udførelsesstederne. Virksomheden er medlem af Dansk Solcelleforening og alle beregnerne og udførende medarbejdere har gennemgået Teknologisk Instituts, KSO certificering.
Med erfaringen og de rette værktøjer kan man projektere og udføre solcelleanlæg i alle størrelser. Det daglige arbejde foregår i samarbejde med rådgivere, bygherrer og fagentreprenører, hvor man oftest leverer hele ydelsen på DC-siden, herunder dokumentationer og hvis det kræves, også myndighedsbehandling.
Forudsætningen for veludførte løsninger er blandt andet afsættet som tagentreprenør, hvor man er vant til at levere løsninger med længerevarende garantier. En lang garanti på ydelser skal ses i relation til virksomhedens alder og robusthed. Phønix Tag Energi A/S kan som en del af Nordic Waterproofing koncernen i høj grad betragtes som en robust virksomhed.
Igennem årene har virksomheden monteret utallige solcelleanlæg, hvor flertallet af anlæggene har været i samarbejde med elinstallatører. En sikker timing med dokumentation giver ro og overblik for elinstallatøren.
Med egen import af paneler og som Fronius Service partner, har vi et stærkt sortiment til alle typer sager. Der er erfaringer med alt lige fra Tyndfilm, Polykrystallinske og Monokrystallinske solcellepaneler. Desuden har man opbygget en solid erfaring med batterianlæg.
Phønix Tag har via overvågningsløsninger et unikt datagrundlag i forhold til forventede ydelser og herunder mulighed for at projektere anlæggene i de rette størrelser til gevinst for både bygherre såvel som entreprenørerne.
Stand AF-6033