Omron har tilføjet et alsidigt udvalg af IO-Link-produkter til deres allerede omfattende automationsplatform. Dermed har man givet brugerne en praktisk og pålidelig mulighed for implementering af komplette løsninger til IO-Link.
Det nye udvalg af IO-Link-kompatible sensorer fra Omron omfatter på nuværende tidspunkt fotoaftastere med gennemgående stråle samt retro- og diffusreflekterende fotoaftastere, farvemærkningssensorer og standard- og stænkbestandige afstandssensorer. Alle typer fås med præfortrådede forbindelser, med standard M8-stik eller med M12 Smartclick-stik, der muliggør hurtigere og mere praktisk installation.
Sensorerne suppleres af to IO-Link-mastermoduler, en med skrueløse klemmeterminaler til brug med præfortrådede sensorer, den anden med Smartclick-stik. Begge mastermoduler giver mulighed for tilslutning af standardsensorer og de nye IO-Link-typer, hvilket gør det nemmere at opgradere eksisterende maskiner og systemer.