En ny global standard for intelligent belysning kommer til at accelerere udviklingen af nye, intelligente belysningsløsninger. En standardisering åbner op for helt nye muligheder, når fremtidens belysning bliver baseret på loT og SR-teknologi.
Signify har arbejdet for en standardisering for intelligent belysning baseret på SR-teknologi, der er resultat af DiiAs udvidede Dali-standard D4I, hvilket kommer til at forenkle fremtidens armaturdesign. Standardiseringen er samtidigt et stort skridt mod, at den intelligente belysning bliver almindeligt udbredt – og det er få, der ønsker at stå udenfor den udvikling.
Ifølge Jonas Modigh, Business Development Manager hos Signify Nordics, åbner den globale standard døren til endnu mere fleksible og energieffektive belysningsløsninger.
– Vi har længe arbejdet for en ny global standard inden for intelligent belysning, og det er frugten af dette arbejde, vi kan høste nu. Med den globale standard tror vi, at overgangen til endnu smartere belysningsløsninger virkelig begynder at tage fart, siger Jonas Modigh.
Den globale standard handler ikke bare om at give kunderne intelligente belysningsmuligheder. Standarden sikrer også en bedre energieffektivitet, mere fleksibilitet og enklere installation. Forbundne komponenter som armaturer og sensorer kan nu styres trådløst og sikrer høj funktionalitet.
– Teknologien betyder, at intelligente armaturløsninger bliver enklere, end de tidligere har været. Nu kan armaturerne kommunikere trådløst og rapportere data, fejlfindinger og energiforbrug, siger Jonas Modigh og fortsætter:
– Den globale standard giver kunderne sindsro, så de tør tage teknologien til sig og udnytte den. Med en harmoniseret standard til at starte med kommer efterspørgslen efter kompatible komponenter såsom sensorer, LED-forkoblinger og LED-moduler til at blive endnu større, end vi ser nu. Det er et skridt på vejen mod, at den intelligente teknologi bliver tilgængelig for alle, hvilket giver mere fleksible løsninger og nødvendige energibesparelser.