
Clever har landets største ladenet, men udover deres egne ladere, har de også oprettet partnerskaber med en del andre operatører. Det betyder, at kunder med Clever One-abonnement kan vælge mellem mange forskellige udbydere – ikke bare Clever.
Nu er der kommet endnu en partner i det efterhånden vidt forgrenede samarbejde. Det er Allego, som har indgået samarbejdet. Aftalen tilføjer yderligere adgang til 237 ladepunkter, heraf 221 lynladepunkter, fordelt på 52 lokationer.
– For Allego handler samarbejdet med Clever om at sikre en højere udnyttelse af vores ladelokationer og gøre opladning tilgængelig dér, hvor behovet er størst. Når flere elbilister får adgang til den samme infrastruktur, styrker det både driften af vores netværk og grundlaget for fortsatte investeringer i nye og større ladelokationer i Danmark, siger Steven Lau, nordisk direktør hos Allego.
Kilde: Clever

