Solar har indgået et samarbejde med Melbye, som betyder, at Solar Danmark A/S står for salg og markedsføring af produkterne fra Melbye Skandinavia AS. Melbyes medarbejdere i Danmark ansættes af Solar. Solar kommer dermed til at repræsentere Melbye på det danske marked både med kendte ansigter fra Melby samt Solars team af medarbejdere inden for infrastruktursegmentet.
Det nye samarbejde betyder også, at Solar udvider sortimentet til både energi, infrastruktur og til elektrificeringen af jernbanenettet ganske betydeligt. Samarbejdet fokuserer derfor på et nyt tilbud til kunderne i infrastruktur og spiller en vigtig rolle i forbindelse med elektrificering af jernbanenettet i Danmark.