PSO-afgiften skal fjernes, hvis det står til regeringen. Den meget omtalte afgift, der betaler for den grønne omstilling, er både uforenelig med visse EU-regler, koster både virksomheder og private mange penge, og er desuden blevet en økonomisk hæmsko, mener skatteministeren og energiministeren.
PSO-afgiften er steget i takt med, at olieprisen er faldet. Den opkræves over el-regningen, så en fjernelse vil, som udgangspunkt, betyde lavere el-regninger. Den grønne omstilling, eller dele af den, skal dog formentlig betales på anden vis.