Har du helt styr på flicker-problemet, altså at lyset flimrer, i forbindelse med LED? Mathias Diemer fra Elma Instruments dykker ned i problemstillingen med flicker og de påvirkninger af de menneskelige organismer, som det medfører:
Flickereffekter opstår pga. variationen i lyskildens forsyningsspænding. Glødepærens glødetråd er så tilpas træg, at der ikke opstår den store variation i lysintensiteten – flickereffekten er altså lav og ubetydelig.
LED lyskilden slukker derimod i det mikrosekund spændingen afbrydes – derfor kan en LED lyskilde ikke forsynes direkte af en vekselspænding, da lysintensiteten ville gå fra 100 til 0 procent hundrede gange i sekundet, med en tydelig stroboskopeffekt til følge. LED lyskildens lysintensitet varierer altså øjeblikkeligt med spændingen.
LED-driveren er en DC-transformer af høj kvalitet, som leverer en tilnærmelsesvis ren DC-spænding. Det koster penge at gøre småt og kræver plads at gøre billigt. Derfor viser erfaringen, at retrofit lyskilder (udformet som klassiske lyskilder) desværre ofte har ekstremt høje flickerværdier – der er simpelthen ikke plads i f.eks. E27-soklen til køleprofil og en driver af høj kvalitet, som kan levere en ren DC. LED-armaturer med ekstern driver, eller blot god plads til en fysisk stor driver, lider derimod sjældent af høje flickerværdier. Det er dog en påstand, som skal tages med et gran salt, da der selvfølgelig er undtagelser til betragtningerne. Men det er værd at bide mærke i, at flickereffekten kommer fra spændingskilden og ikke fra selve lyskilden.
Gammel lovgivning
Lovgivningen er ikke fulgt med udviklingen. Flicker måles klassisk i flicker%. Sidenhen er flickerindex kommet til, som giver et mere retvisende billede ved komplekse spændingskilder.
Der tales om grænseværdier så lave som otte procent flicker% (ved 50Hz), hvor selv en højkvalitets, retrofit lyskilde let kan have værdier så høje som 50 procent.
Desuden er flere nye begreber ved at vinde indpas, Pst (Short time, flickergennemsnit over 10 minutter) og Plt (Long time, flickergennemsnit over to timer), hvor klassisk flicker betragtes pr. sinusperiode (20 ms), samt f.eks. SVM (Stroboscopic visibility measure), som tager højde for flere parametre i belysningen, f.eks. intensitet, modulationsdybde, duty cycle, frekvens osv.
Fysiologisk påvirkning
Flickereffekten, som udover grelle tilfælde er usynlig for os, påvirker direkte vores synssans, hvor den ”banker løs” på vores centralnervesystem. Påvirkningen varierer fra person til person, men helt sikkert er det, at mængden af stresshormon i levende organismer direkte kan måles i sammenhæng med flickerintensiteten, mens man anslår, at ca. 1 ud af 4.000 direkte kan få udløst epileptiske anfald af flicker i almenbelysning.
Flicker formodes at kunne føre til bl.a. stress, hovedpine og muskelspændinger. I landbruget har der gennem mange år været fokus på flickerfri belysning i kunstig belysning til husdyrhold, hvor f.eks. hønsehold ved høje flickerværdier kan finde på at hakke i hinanden, hvis de stresses af flicker i belysningen. Her har et økonomisk aspekt ført til forskning og højkvalitets belysning. Anderledes står det desværre, endnu, til for mennesker.
Læs meget mere om flicker i Installations Nyt udgave 10, der udkommer den 17. oktober.