Så er det muligt at hente støtte til de små husstandsvindmøller. Det er sket efter EU-Kommissionen har godkendt støtten til møllerne, og der vil den 12. september kl. 10 blive åbnet for en 1 MW pulje. Ansøgninger til puljen sendes til Energinet.dk.
Puljen åbnes med henblik på at give tilsagn om pristillæg til vindmøller forud for et projekts påbegyndelse. Hvis en husstandsmølle, som har fået tilsagn om pristillæg fra Energinet.dk, ikke nettilsluttes inden to år fra tidspunktet for afgivelsen af tilsagnet, bortfalder tilsagnet.
Puljen er åben frem til den 21. oktober.