Små 8.000 forbrugere og godt 1.230 erhvervskunder fik lukket for strømmen på et tidspunkt fra 1. april og frem til til udgangen af 2016. Årsagen? Manglende betaling.
Det er første gang, at Energitilsynet har offentliggjort en sådan statistik, da det er første gang, man har tallene, hvilket også kan ses ud af statistikken. Baggrunden for, at det er en lidt pudsig periode tallet dækker over, skyldes nemlig, at her indførte man den nye praksis, hvor landets el-handelsvirksomheder skal indberette afbrydelser.
Næste statistik vil således dække hele 2017.