
Efter flere års fraværd, var Building Green tilbage i smilets by, Aarhus. To-dages arrangementet fandt sted i Centralværkstedet, hvor både udstillere og talere havde fokus rettet mod bæredygtigt byggeri.
Det har været så skønt endelig at være tilbage i Aarhus, og rart at høre at vi har været savnet. Vi er virkelig glade for, at så mange fra vores primære målgruppe af rådgivere og arkitekter lagde vejen forbi. Det er vores indtryk, at der er blevet netværket på kryds og tværs og mange nye kontakter er skabt, og det er jo hele essensen af vores formål med Building Green, fortæller Sarah Elhauge, administrerende direktør, Building Green.
Også på den politiske front var der glæde over, at Building Green havde fundet vej over bæltet igen. Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus, stod således for åbningstalen.
Det er afgørende vigtigt, at de fagfolk, der skal drive udviklingen, har nogle rum at mødes i, da vi står overfor en gigantisk udfordring med vores byer, så de både er klimamæssigt og socialt bæredygtige, og derfor har vi brug for at træffe de rigtige valg og det er det, der bliver sat fokus på her. Jeg oplever en enorm nysgerrighed og et ønske om at gøre noget inden for byggeriet, så det er godt og meningsfyldt at være med et sted som her, både for at få ny viden og erfaringsudveksle, fortæller Jacob Bundsgaard.
Kilde: Building Green