København er den by i Europa, hvor man holder mest fast ved det traditionelle otte-til-fire-job. Det viser nye data, som elevator- og rulletrappefirmaet KONE har indhentet om brug af elevatorer i en række europæiske storbyer.
Tallene fra KONE viser, at der i København er et helt tydeligt myldretidspres på elevatorerne dels om morgenen, dels sidst på eftermiddagen. Når eftermiddagsmyldretiden er overstået, er der i København registreret det største dyk i brugen af elevatorer, hvilket klart indikerer, at folk i København tager hjem fra job ved traditionel arbejdstids ophør.
Tidlig sommerferie og stille start om søndagen
Også i hovedstæderne i vores nordiske nabolande skiller man sig ud fra det europæiske gennemsnit. I Stockholm går man tidligere på sommerferie end de fleste. Brugen af elevatorer i den svenske hovedstad falder med næsten en tredjedel i juli og er først tilbage på normalt niveau et stykke ind i august. I Oslo ser det ud til, at man sover længe om søndagen. Her bruges elevatorerne søndag morgen og formiddag relativt mindre end alle andre steder.
Tallene fra KONE, som er førende globalt inden for elevator- og rulletrappeindustrien, er baseret på en analyse af data fra næsten to milliarder elevatorture i 18 europæiske byer over de seneste 12 måneder. Analysen viser, at man i Europas storbyer følger markant forskellige døgnrytmer. Det er forskelligt, hvornår man møder på arbejde, natlig aktivitet varierer betydeligt, og frokostvaner spænder fra korte kontorbreaks til fire timers middagspause.
I modsætning til spørgeskemabaserede undersøgelser afdækker datasættet adfærd uden selvrapporteringsbias. Data er indsamlet fra juli 2025 til august 2026.
Opgradering inden for en uge
Ifølge Richard Huber, managing director for KONE i Danmark, afdækker de nye data, at folk i forskellige europæiske storbyer bruger elevatorer på forskellige måder:
– Men der er det fællestræk, at næsten uanset hvor man bor og arbejder, så baserer man sin hverdag på, at gamle bygninger stadig fungerer. Der er en forventning om, at den gamle bygningsmasse stadig vil holde i 2050 og kan modstå, at vaner forandres eller udvikler sig. Selv om man fx har kontor i en over 100 år gammel bygning, er man afhængig af, at elevatoren virker, siger Richard Huber.
– I en by som København, hvor der er ekstra belastning på elevatorerne i myldretidsperioderne, kan det have afgørende betydning, at man kan stole på elevatorerne, og at de kun sjældent er ude af funktion. Her er det et stort plus, at både nye og gamle elevatorer nu kan forbindes via en netværksforbindelse. Vi kan modernisere og opgradere elevatorer inden for en enkelt uge og dermed minimere driftsforstyrrelser, så aktiviteten i byen kan opretholdes.
Richard Huber betoner, at KONE i høj grad kan drage nytte af data fra elevatorer til gavn for firmaets kunder. Elevatorerne kan fx rapportere til KONE om tekniske problemer og behov for opgraderinger og reparationer, så KONE kan hjælpe kunderne med at minimere driftsforstyrrelser, spare energi og sikre, at folk ubesværet kan bevæge sig rundt i bygningerne.
Highlights fra analysen
Mens københavnerne skiller sig ud ved i højere grad at have otte-til-fire-jobs end andre steder, afdækker brugen af elevatorer andre særlige kendetegn ved andre europæiske storbyer, fx:
– Manchester lever om natten: Mere end 4 % af alle Manchesters elevatorture finder sted mellem midnat og kl. 4, hvilket er omkring dobbelt så stor en andel som det europæiske gennemsnit og den højeste andel blandt de analyserede byer.
– London har den længste arbejdsdag i Europa, idet 17 % af alle kontorelevatorture finder sted uden for normale arbejdstider.
– I Barcelona holder man lang frokostpause: Frokostpeak er kl. 14:00 og forbliver høj i fire timer. Det er det seneste og længste frokostvindue på kontinentet.
– Wien er Europas tidligste starter: Den tidligste gennemsnitlige tid for morgenelevatorture blandt de analyserede byer. Højeste andel af elevatorture mellem kl. 5 og kl. 8.
Fakta om analysen
Analysen dækker 1,96 milliarder elevatorture, der er registreret af KONE i 18 europæiske byer i perioden juni 2025-august 2026.
Hver bys kontor- og boligmønstre er omvejet til et fælles europæisk gennemsnit, så resultaterne afspejler, hvordan adfærden i byerne er, snarere end hvilke elevatorer der tilfældigvis er blevet overvåget. Alle tal er målt i forhold til hver bys egne totaler.
42 adfærdsegenskaber er beregnet pr. by. De karakteristiske adfærdstræk er derefter blevet statistisk vurderet med z-scores og matchet til ”personligheder”.
