
Efter små 100 dage på markedet, gør Schneider Electric status over deres nye serie, LK One.
Serien er målrettet nybyggeri i boligsektoren, og udover designet, der er tilpasset et nordisk interiør, har man arbejdet på at gøre installationsserien nem at installere. Serien er udviklet i samarbejde med elektrikere.
– Salget af LK One lever op til forventningerne, hvilket vi er meget stolte af, for der er stærk konkurrence på det danske marked. I kombination med, at elektrikere i Danmark er højt kvalificerede og veluddannede, så fordrer markedet kontinuerlig innovation, og at vi hele tiden arbejder med udvikling af eksisterende og nye løsninger. Det giver både elektrikere og slutbrugere flere valgmuligheder. Og det er med til at holde os på tæerne, siger Anca Galinescu-Almiray, Vice President Home & Distribution hos Schneider Electric Danmark, og fortsætter:
– For eksempel har vores produktchef Mark Bitsch, sammen med ingeniører fra Schneider Electrics fabrik i Ringsted, udviklet og produceret et nyt aflastningsprincip i LK FUGA AIR forfradåser, som gør installationer væsentligt lettere og mere pålidelige for elektrikere. Og til LK One kommer der her til foråret stikkontakter med dobbelt USB-ladere, hvilket vi glæder os til at fortælle mere om.
LK One er et selvstændigt supplement til Lauritz Knudsens eksisterende sortiment og bygger på en installationsplatform, der er kompatibel med eksisterende dåser og monteringsrammer.
Blandt funktionerne er flexFront™-stikkontakten samt en optimeret bagside med forbedret plads og adgang til terminaler, som gør installationen hurtigere og mere effektiv.
LK One produceres i Europa, indeholder genbrugsplast, leveres i 100 procent plastfri emballage og er dokumenteret med en transparent miljøvaredeklaration (EPD).
Kilde: Schneider Electric

