
Regeringens ny uddannelsesudspil får både ris og ros med på vejen – lidt efter øjnene, der ser. Mens man er ganske glad for udspillet hos SMVdanmark, er der noget mere bekymrede miner hos Ingeniørforeningen, IDA.
Hos SMVdanmark hæfter man sig ved udsigten til flere faglærte.
Danmark har store udfordringer med for få faglærte og for mange akademikere. Det er modigt og ambitiøst, at regeringen nu går i kødet på den udfordring. På baggrund af den høje dimittendledighed og manglen på faglærte er det fornuftigt at tænke kandidatuddannelserne forfra. Vi har derfor brug for, at vores uddannelsessystem i højere grad ser på, hvad erhvervslivet har behov for, at de færdiguddannede skal kunne, siger Mia Amalie Holstein, vicedirektør i SMVdanmark
Regeringen vil spare 2 mia. kr. på de lange, videregående uddannelser og bruge 1 mia. kr. mere på velfærds- og erhvervsuddannelserne. Det mødes positivt af Mia Amalie Holstein, men hun mener dog, at erhvervsuddannelserne har brug for mere.
Grundtanken er god. Vi bør flytte midler fra universitetsuddannelserne til erhvervsuddannelserne, men beløbet er for småt, hvis den milliard skal deles med fx sygeplejerskeuddannelserne. På rigtigt mange erhvervsskoler er udstyret slidt ned, og nogle steder underviser man i brugen af maskiner, som man brugte i 1980’erne. Lærernes viden om udstyret har også brug for en kraftig opgradering. Derfor er der behov for flere penge til erhvervsuddannelserne, hvis det for alvor skal batte, siger Mia Amalie Holstein.
Hos IDA når begejstringen over forslaget ikke helt de samme højde, som hos SMVdanmark.
Foreningen mener ganske, at regeringen spiller hasard med væksten
Formand Laura Klitgaard frygter, at regeringens planer om at flere skal tage en etårig kandidatuddannelse, slet ikke er i trit med virkeligheden, og kan true Danmarks vækstmotor.
Det er noget af en omvæltning af vores uddannelsessystem, der bliver lagt op til. På ingeniørområdet har vi i årevis haft et velfungerende arbejdsmarked for diplomingeniører med en bachelorgrad og civilingeniører med en kandidatgrad. Der er stor efterspørgsel på begge grupper, så langt øjet rækker, og en hel del civilingeniører ansættes i store virksomheder, som endda mener, at en toårig kandidatgrad knap nok dækker deres behov. Derfor skal man træde ekstremt varsomt, hvis vitale dele af dansk erhvervsliv slet ikke har en efterspørgsel på etårige kandidater, siger Laura Klitgaard .
En mismatch-analyse udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for Ingeniørforeningen, IDA, viser at Danmark allerede i 2030 vil mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse.
Laura Klitgaard understreger, at det nødvendigvis ikke er mejslet i sten, at der ikke må ske ændringer af vores uddannelsessystem, men advarer samtidig om, at ikke må gå på kompromis med kvaliteten af vores uddannelser.
Kilde: SMVdanmark/IDA