Ejere af fossile varebiler fra Renault kan nu skifte om til el-drift uden at skifte selve bilen ud.
Det er Renault og franske Phoenix Mobility, der har indgået et partnerskab, der i første omgang gør det muligt for ejere af Renault Master at skifte om til billigere el-drift.
Bilerne kan få rækkevidde op til 250 km (WLTP) og bliver udstyret med bl.a. et 3-faset ladesystem. Dermed matcher en ombygget bil meget godt de specifikationer, som mange fabriksfremstillede elbiler i varevognssegmentet kan fremvise.
De første fabriksfremstillede retro fit kits skal være klar i 2023.
Kilde: Renault