Et termokamera fra FLIR E-serien er ekstremt nemt at betjene. Udviklet til firmaer, der ønsker at komme i gang med termografering uden at ”sprænge banken”. Peg-og-skyd er grundideen i FLIR E-serien – kameraerne er helt fuldautomatiske, og der er ingen vanskelige indstillinger.
Man peger kameraet mod objektet, trykker på udløseren og billederne gemmes i hukommelsen i JPEG-format. Filen indeholder alle temperaturdata for efterfølgende analysering i den medfølgende rapportsoftware, som selvfølgelig er på dansk.
FLIR E-serien er velegnet til håndværkeren, installatøren og teknikeren, der ønsker at bruge termografi i forbindelse med installation, reparation og fejlsøgning på f.eks. varmeanlæg, el-tavler, gulvvarme, vandlækage, tjek af isolering, kuldebroer og andre temperatur relaterede problemer.
FLIR E4, E5, E6 og E8 udgør E-serien – fire kameraer med forskellig detektorstørrelse på henholdsvis 80 x 60, 120 x 90, 160 x 120 eller 320 x 240 pixel. Kameraerne er i et nyt og robust design med to meter dro test og en vægt på kun 575 gram. Det indbyggede fotokamera og funktionen MSX gør termobillederne endnu skarpere – kontakt evt. Elma for demo. FLIR E-serien leveres komplet i en robust kuffert med gratis download af FLIR Tools analyse/rapport software til både Windows, MAC, iOS og Android styresystemer.