
Stadig flere arbejder i den danske energisektor. Det viser en opgørelse foretaget af Green Power Denmark. I indgangen til 2023 var det lige omkring 100.000, der arbejdede i sektoren, men et år senere, var det ansat steget med over 7.000.
Energisektoren spænder lige fra industrivirksomheder, som producerer dele til vindmøller, til producenter af grøn energi, elnetselskaber, energihandlere og rådgivere. Langt de fleste, over 70 procent, bor og arbejder vest for Storebælt.
– Der er især kommet flere ansatte indenfor energiforsyning, innovation, udvikling og rådgivning. Energisektoren er i gang med at føre den grønne omstilling ud i livet – for eksempel ved at erstatte naturgas med fjernvarme og udvide elnettet, så der er plads til flere elbiler og varmepumper, siger Martin Ingerslev, cheføkonom i Green Power Denmark.
– Vi har længe peget på, at der vil blive skabt mange nye job i takt med, at vi omstiller samfundet til at køre på grøn strøm. Det er den udvikling, vi ser folde sig ud nu, siger han.
Mens energisektoren er vokset, er det ikke alle dele af den, som har budt velkommen til flere ansatte.
Beskæftigelsen i industrivirksomhederne, som producerer energiteknologi, er stort set uændret fra 2023 til 2024. Disse virksomheder beskæftiger omkring halvdelen af alle ansatte i sektoren.
Martin Ingerslev hæfter sig ved, at faglærte udgør den største uddannelsesgruppe i energisektoren. Men i løbet af det seneste år er antallet af medarbejdere med en længere videregående uddannelse vokset markant med over 4.000 flere ansatte.
– Hvis vi tager vindmøllerne som eksempel, så sker udviklingen af teknologien i Danmark, mens produktionen i stigende grad sker tæt på de markeder, hvor vindmøllerne bliver solgt. Og vi kan bare konstatere, at der er kommet langt flere ansatte inden for innovation, udvikling og rådgivning i energisektoren, siger han.
Antallet af medarbejdere kan meget vel være faldet her i 2025. Dele af energisektoren er kommet under stort pres som følge af stigende global usikkerhed og generelt negative markedsforhold.
Flere virksomheder har på det seneste afskediget medarbejdere af forskellige årsager, men Green Power Denmark har endnu ikke overblik over, hvordan det påvirker den samlede beskæftigelse i branchen.
Beskæftigelsestallene er beregnet af Green Power Denmark, som har forskeradgang til Danmarks Statistik.
Kilde: Green Power Denmark
Stadig flere tjener deres månedsløn i energisektoren
30.9.2025 07:00:00 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Del
Beskæftigelsen i energisektoren voksede med over 7.000 fuldtidsansatte fra 2023 til 2024. Det samlede antal beskæftigede er på 107.720, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Langt de fleste bor og arbejder vest for Storebælt.
Udviklingen i antal beskæftigede i energisektoren
Udviklingen i antal beskæftigede i energisektoren Green Power Denmark
Energisektoren spænder lige fra industrivirksomheder, som producerer dele til vindmøller, til producenter af grøn energi, elnetselskaber, energihandlere og rådgivere.
- Der er især kommet flere ansatte indenfor energiforsyning, innovation, udvikling og rådgivning. Energisektoren er i gang med at føre den grønne omstilling ud i livet – for eksempel ved at erstatte naturgas med fjernvarme og udvide elnettet, så der er plads til flere elbiler og varmepumper, siger Martin Ingerslev, cheføkonom i Green Power Denmark.
- Vi har længe peget på, at der vil blive skabt mange nye job i takt med, at vi omstiller samfundet til at køre på grøn strøm. Det er den udvikling, vi ser folde sig ud nu, siger han.
Beskæftigelsen i industrivirksomhederne, som producerer energiteknologi, er stort set uændret fra 2023 til 2024. Disse virksomheder beskæftiger omkring halvdelen af alle ansatte i sektoren.
Martin Ingerslev hæfter sig ved, at faglærte udgør den største uddannelsesgruppe i energisektoren. Men i løbet af det seneste år er antallet af medarbejdere med en længere videregående uddannelse vokset markant med over 4000 flere ansatte.
- Hvis vi tager vindmøllerne som eksempel, så sker udviklingen af teknologien i Danmark, mens produktionen i stigende grad sker tæt på de markeder, hvor vindmøllerne bliver solgt. Og vi kan bare konstatere, at der er kommet langt flere ansatte inden for innovation, udvikling og rådgivning i energisektoren, siger han.
Det ændrer dog ikke ved, at et stærkt hjemmemarked fortsat er afgørende for den lokale vækst og beskæftigelse. Det gælder især for ufaglærte og faglærte. Energibranchen står for eksempel for hele ni procent af beskæftigelsen i Ringkøbing-Skjern kommune.
70 procent af de ansatte i energisektoren bor og arbejder vest for Storebælt. Den andel er der ikke ændret på fra 2023 til 2024.
- Udvikling, innovation og energihandel er stærkt repræsenteret omkring de større byer som Aarhus og Aalborg, mens produktionsarbejdspladserne er mere spredt. Men det er helt klart det vestlige Danmark, som har størst glæde af arbejdspladserne i energisektoren, konstaterer Martin Ingerslev.
I løbet af 2025 er dele af energisektoren kommet under stort pres som følge af stigende global usikkerhed og generelt negative markedsforhold. Flere virksomheder har på det seneste afskediget medarbejdere af forskellige årsager, men Green Power Denmark har endnu ikke overblik over, hvordan det påvirker den samlede beskæftigelse i branchen.
Beskæftigelsestallene er beregnet af Green Power Denmark, som har forskeradgang til Danmarks Statistik.