I folkemunde blev det kaldt for håndværkerfradraget, mens det reelt hed BoligJobordningen. Uanset navn har det under hele levetiden været nordjyderne, som har været de flittigste til at benytte sig af muligheden, og stort set i lige så langt tid har der været en myte om, at det kun var til glæde og gavn for de rige i og omring hovedstaden.
– Håndværkerfradraget har levet en omtumlet politisk tilværelse og er nu afskaffet for grønne håndværksydelser som energiforbedringer – men fradraget har hele tiden været populært i befolkningen. Det bliver brugt i alle dele af landet – og allermest vest for Storebælt, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri.
I 2021 benyttede 12,6 procent af de skattepligtige nordjyder håndværkerfradraget, mens landsgennemsnittet var 10,9 procent. Næstmest populært var fradraget i Syddanmark, hvor 12,0 procent af de skattepligtige benyttede Boligjobordningen. Og ligesom i de foregående år, var det i 2021 borgere i Region Hovedstaden, der procentvis brugte håndværkerfradraget mindst. Her blev det benyttet af 9,0 procent af de skattepligtige.
Selvom ordningen blev kaldt håndværkerfradraget, var den delt i to. Én til håndværkeropgaver og én til serviceopgaver. Sidstnævnte har altid stået lidt i skyggen. Efterhånden som mulighederne på håndværkerdelen snævrede ind, fyldte servicedelen mere og mere, når man talte brugere.
Mens 369.000 gjorde brug af servicedelen, var der 100.000 færre, 269.000, som brugte håndværkerdelen.
Der er dog i gennemsnit flere penge involveret i energirenoveringsopgaver end i fx rengøring. Derfor udgjorde håndværksdelen rent økonomisk 60 procent af de indberettede fradrag mod 40 procent til serviceopgaver. For få år siden var den tilsvarende fordeling ca. 90/10 %.
Håndværkerdelen er afgået ved døden i foråret 2022. I stedet har man fået Bygningspuljen, men de to kan på mange måder slet ikke sammenlignes, mener man hos Dansk Industri, der gerne havde set, at de nye pulje var en fradragsordning.
– Selvom håndværkerfradraget ikke var perfekt, så var det ubureaukratisk og til at regne med. Nu er det erstattet af et virvar af forskellige tilskudsordninger som fx bygningspuljen, hvor man som privat boligejer kun opnår støtte til fx installation af en ny varmepumpe, hvis man har haft en heldig placering i telefonkøen eller har været hurtigere end andre med sin onlineansøgning om tilskud, siger Anders Stouge.
Kilde: DI Byggeri
