Rigspolitiet har uddelt en række såkaldte tryghedsskabende kameraer til landets politikredse. Fordelingen er sket som følge af de enkelte kredse egen politimæssige vurderinger, og i bl.a. Østjyllands Politi har fået ti nye kameraer.
De nye kameraer er blevet sat op på Søndervangs Allé og ved Rosenhøj Vænge i Rosenhøj, på Torpevænget i Aarhus Vest og ved Godsbanen i Aarhus.
Med de nye kameraer har Østjyllands Politi nu i alt 45 tryghedsskabende kameraer, der er fordelt rundt i kredsen.
– De tryghedsskabende kameraer er både tænkt som et præventivt tiltag men også som et værktøj, som vi i politiet kan bruge i vores efterforskning. Vi har allerede haft flere eksempler på, at vi har kunne bruge de kameraer, der er sat op andre steder, og med de nye kameraer, får vi endnu bedre muligheder for at opdage og dokumentere kriminelle forhold, ” siger vicepolitiinspektør Gert Bisgaard
I forvejen er tryghedsskabende kameraer sat op flere steder i Aarhus Midtby, centralt i Randers, og i Odder og Grenaa. På de pågældende steder er der sat skilte op, der viser, at politiet har kameraer i området. Derudover er der kameraer på tre broer i Østjylland.
Vi har prioriteret placeringerne ud fra flere forskellige kriterier. Vi ser blandt andet på, hvor der typisk er mange mennesker samlet, og hvor vi jævnligt får anmeldelser om forskellige former for kriminalitet, siger vicepolitiinspektøren.
Kilde: Østjyllands Politi