I morgen kl. 10 sidder en lang række danskere klar ved tasterne for at søge om tilskud til energirenoveringer.
I 2020 var puljen på 245 mio. kr. og de blev revet væk. På 14 dage var puljen tom. I år er der kommet væsentligt flere penge i puljen, nemlig 675 mio. kr., men de er fordelt i tre puljer.
Den første er på cirka det samme, som hele sidste års pulje, der officielt hedder Statens Bygningspulje. 250 mio. kr. er der at gøre godt med, og det er den, som åbner onsdag den 7. april kl. 10.
Pengene i puljen bliver givet efter først-til-mølle princippet. Omkring 8.000 fik tilskud, men der var hele 14.000, der lagde billet ind på at få en lille snads af pengene.
Håndværkere landet over kan også godt se frem til en masse arbejde. Det er nemlig ikke muligt at få tilskud til selv at udføre arbejdet. Men boligejerne kan selv vælge, hvilke håndværkere de vil bruge. Det er dog vigtigt, at boligejerne har fået tilsagn om tilskud, før de laver en bindende aftale med håndværkeren.
Pulje til lokale energiforbedringer åbner igen: Sidst blev tilskuddene revet væk
6.4.2021 05:30:00 | Varde Kommune
Fra 7. april kl. 10 er det igen muligt at søge om statsligt tilskud til at lave energiforbedringer på helårsboliger. I 2020 blev de 245 mio. kroner revet væk i løbet af få uger, så boligejerne skal sandsynligvis være hurtige, hvis de vil have del i dette års pulje på 675 mio. kroner.
ENERGIRENOVERING
Varde Kommune estimerer, at der findes omkring 2500 oliefyr i kommunen. Og fra den 7. april bliver det billigere at udskifte disse med mere energivenlige alternativer.
Energistyrelsen åbner igen for ansøgninger til statens bygningspulje, der giver tilskud til at lave energibesparende forbedringer på helårsboliger. Det kan fx være at omstille husets primære varmekilde til en varmepumpe, at forbedre husets skal (klimaskærm) eller at optimere driften af boligen.
Men kommunens boligejere skal sandsynligvis være hurtigt ude, hvis de vil have del i de 675 mio. i dette års pulje. Puljen uddeles efter først-til-mølle-princippet, og til sidste års pulje på 245 mio. kroner fik Energistyrelsen over 14.000 ansøgninger de første 14 dage.
Lokale håndværkere kan udføre arbejdet
Det er ikke muligt at få tilskud til selv at udføre arbejdet. Men boligejerne kan selv vælge, hvilke håndværkere de vil bruge. Det er dog vigtigt, at boligejerne har fået tilsagn om tilskud, før de laver en bindende aftale med håndværkeren.
Fra 1. april er det dog et krav at bruge en VE-godkendt installatør, hvis man vil have tilskud til en varmepumpe. Dem findes der 12 af i Varde Kommune. Det er også et krav, at boligen skal være energimærket, hvis man vil lave andre forbedringer end at udskifte den primære varmekilde.