Håndværkerfradraget, den folkelige navn for Boligjobordningen, gives for et år ad gangen. Men fradraget er hverken højt nok, ej heller særligt fleksibelt.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Dansk Industri, bør fradraget sættes op til 25.000 kr. og så bør man kunne spare op fra år til år i tre år, således af man kan fyre tre års fradrag af på ét år. Dermed kan man bedre udnytte fradraget, når det gælder større tiltag. I dag løber mange hurtigt tør for fradrag, hvis der skal foretages større renoveringer af boligen.
Og det er der nok behov for. Bygningerne står for 40 procent af energiforbruget her til lands, og hele 65 procent af bygningsmassen er fra før 1980
Danskerne kender og bruger allerede Boligjobordningen, og derfor kan ordningen være et væsentligt værktøj i forhold til at gøre det attraktivt for boligejerne at spare på energien og i det hele taget få gennemført nogle tiltrængte renoveringer, siger branchedirektør i DI Dansk Byggeri Peter Stenholm.
I runde tal bruger omkring 465.000 danskere hvert år Boligjobordningens mulighed for at trække arbejdslønnen på udvalgte håndværks- og serviceopgaver fra i skat. Fem ud af ti danskere mener ligesom DI, at ordningen bør udvides til også at gælde andre gør-det-selv-opgaver
Der ligger en masse energibesparelser på de danske villaveje og venter på, at vi f.eks. får udskiftet det gamle oliefyr med en varmepumpe, i højere grad begynder at isolere vores huse og får udskiftet de gamle utætte vinduer, så vi ikke fyrer for gråspurvene. Men grønne renoveringer er ofte en større udskrivning, og derfor er det gavnligt med en lidt større gulerod, der gør det muligt for flere at være med, siger Peter Stenholm.
Kilde: DI
