
Den teknologiske udvikling løber stærkt – og det kræver muskler for at følge med kundernes krav til både spændvidde, specialviden og support. Samtidig er kampen om de dygtige medarbejdere sat ind. Derfor har to el-installationsfirmaer, Bøttcher Fog og CH installation fundet sammen og forener nu kompetencer og ressourcer til gavn for både kunder og medarbejdere.
Som i mange andre brancher har digitaliseringen også holdt sit indtog i vores branche. For mange elektrikere og tekniske specialister er den bærbare pc blevet lige så uundværligt en del af hverdagen som skruetrækkeren og bidetangen var for den klassiske elektriker for både 15-20 år siden, fortæller adm. direktør Simon Vængebo Pedersen fra Bøttcher Fog A/S i Roskilde.
Den Roskilde-baserede virksomhed beskæftiger i dag godt 30 medarbejdere og opererer inden for klassiske el-installationsopgaver over ventilation, varmepumper og køl samt brand, alarm og videoovervågning til mere avancerede løsninger inden for bygningsautomation.
Både Bøttcher Fog A/S og CH Installation ApS har fokus på det professionelle marked. Mens Bøttcher Fog med 30 medarbejdere betjener store offentlige institutioner som Vikingeskibsmuseet og virksomheder som BEC, boligselskaber og ejendomsadministratorer, har CH Installation med 11 medarbejdere fokus på installations- og service opgaver for facility management- og viceværtsfirmaer samt teleslyngeanlæg, store fladskærme og musikanlæg til kirker, mens begge arbejder i underentreprise for de større entreprenørfirmaer, der opererer i Hovedstadsområdet.
Ud over fordelene for kunderne glæder han sig især over det kulturelle og værdimæssige match, som han oplever mellem Bøttcher Fog og CH Installation.
Med 11 nye kolleger fra CH Installation fortsætter Bøttcher Fog væksten i medarbejderstaben og forventer inden længe at runde 50 medarbejdere. Dermed placerer den lokale installationsforretning sig blandt de mellemstore aktører i hovedstadsområdet.