HI-messen 2025 er nu afsluttet, og hos Signify kan vi se tilbage på nogle inspirerende og succesfulde dage i Herning. HI-messen er Danmarks førende fagmesse for industri, automation og produktionsteknologi og samler hvert år producenter, leverandører og fagfolk fra hele landet for at præsentere ny teknologi, innovative løsninger og branchens nyeste trends.
Signify havde fornøjelsen af at være med på Lemvigh-Müllers stand, hvor vi præsenterede vores nyeste løsninger inden for industribelysning og intelligent styring for et bredt publikum af fagfolk, kunder og samarbejdspartnere.
På standen havde besøgende mulighed for at opleve vores innovative produkter på tæt hold – fra energieffektive LED-løsninger til vores smarte lysstyringssystemer. Interaktionen med fagfolk fra hele branchen viste tydeligt, hvor stor interessen var for intelligente og miljøvenlige belysningsløsninger.
“Det har været en rigtig god messe med stor interesse for vores stand og mange besøgende,” siger Martin Wallenius, Sales Manager Trade Prof. Denmark hos Signify. “Det vigtigste for os er samarbejdet med Lemvigh-Müller. De har et stærkt salgsapparat i industrien og en tæt kontakt til kunderne – de når ganske enkelt ud til langt flere, end vi selv ville kunne.”
Samarbejdet med Lemvigh-Müller har været en central del af oplevelsen. Sammen kunne vi fremvise et bredt udvalg af produkter og løsninger, og vores fælles tilstedeværelse gav besøgende et samlet overblik over, hvordan Signifys teknologi kan integreres effektivt i forskellige installationer og projekter.
HI-messen har endnu en gang bekræftet, at innovation, bæredygtighed og energieffektivitet er i fokus for både branchen og kunderne.