Hikvisions AI Roadshow kaster lys over fremtidens overvågning

 

Hikvision, verdens førende leverandør af innovative videoovervågningsprodukter -og løsninger, inviterede for nyligt til et innovativt Roadshow med fokus på Kunstig Intelligens (AI). Med en lastbil spækket med den nyeste viden inden for overvågningsteknologi og AI, var det muligt at opleve både fordele og muligheder med Hikvisions Deep Learning produkter – herunder DeepinView, DeepinMind og den nye DarkFighterX teknologi.

Den 26. og den 30. april besøgte Hikvisions lastbil henholdsvis København og Fredericia, som en del af et paneuropæisk projekt, der med 3 lastbiler i alt besøger 71 byer.

Hikvision trucken i Fredericia den 30.04.18

 

MULIGHEDER MED DEEP LEARNING

Hikvisions Deep Learning algoritmer gør det muligt at udnytte kunstig intelligens, fremfor de traditionelle intelligente algoritmer, der kun opererer på overfladeniveau. Med Hikvisions algoritmer får du hændelsesbestemte analyser, der giver imponerende præcise og konsekvente alarmer. Når teknologien kombineres med højhastigheds GPU processer i kameraer, såsom kundetælling, ANPR og ansigtsgenkendelse, opnås en hurtigere behandling af store mængder data.

Herudover kan adfærdsanalyse, crowd analyse, kundetælling og kø-detektering nu implementeres i eksisterende og nye overvågningssystemer. Med dette opnås et sofistikeret tracking-niveau på alarmaktivering uden fejl, og sågar inden uheldet er ude.

Ovenstående reducerer den arbejdsbyrde, der førhen har været påkrævet i undersøgelsen af overvågningsmateriale, og muliggør en effektivisering af business management og kommercielle ROI.

 

EFFEKTIVISERING AF NVR

Fordelene ved Hikvisions Deep Learning teknologi omfatter også den nye familie af DeepinMind NVR’s, der analyserer information fra eksisterende kameraer – hovedsagelig for at identificere falsk alarm. Med mere end 90 % akkurathed identificerer og reagerer de på menneskelig aktivitet og adfærd.

Med en kraftig GPU udføres en dybere analyse af store mængder data, og det er muligt for autoriserede brugere at søge i allerede optaget materiale, og finde mål hurtigere og mere effektivt end med traditionel NVR.

 

LIVE DEMONSTRATIONER I TRUCKEN

John Ørnebjerg i færd med at demonstrere den nye teknologi

 

Hikvisions Roadshow fokuserede ikke kun på at fortælle om disse nye produkter og løsninger. Fokus var også lagt på at give de besøgende unikke live demonstrationer og hands-on erfaringer, for at gøre den usynlige intelligens synlig og brugbar.

Hikvisions DeepinView kamera demonstrerede højteknologisk ansigtsgenkendelse, og kameraets tracking muligheder udfoldede sig ved at visualisere de besøgendes færden i trucken. Herudover kastede Hikvision lys over mørket med den nye DarkFighterX teknologi, der giver klare farver og skarpe billeder i selv de mørkeste scenarier.

”AI og Deep Learning er nogle af tidens hot topics i mange brancher. Vores massive investeringer i R&D giver os mulighed for at skabe banebrydende teknologi, som giver helt nye perspektiver og indsigter i brugen af overvågningsteknologi – nu og i fremtiden.

Vi er glade og stole af, at så mange mennesker valgte at deltage i vores Roadshow, og bruge dagen sammen med os i København og Fredericia. Vi håber, at vi har inspireret dem til at tænke i nye løsninger. Herudover håber vi at vores Roadshow har givet folk mod på at komme til vores fremtidige arrangementer”, siger Michael Hygild, Business Unit Manager.

Hikvision siger tak for nogle lærerige, visionære og spændende dage

 

Klik her for mere information om Hikvisions DeepinView kamera.

Klik her for mere information om Hikvisions DeepinMind NVRs.

Klik her for mere information om Hikvisions Smart IP 3.0 Serie.