Hikvision lancerer unik Wi-Fi-dørklokke

Mobil adgangskontrol til enhver dør

HOOFDDORP, Holland – oktober 2017 – Hikvision, verdens førende leverandør af innovative videoovervågningsprodukter og -løsninger, lancerer sin unikke nye Wi-Fi-dørklokkeløsning, der udvider din dørklokkes egenskaber ved at skabe forbindelse til din gæst via fjernadgang. Dørklokken sørger for, at brugeren aldrig overser en gæst, og kan have stor betydning for små virksomheder.

Dørklokken giver adgang til Hik-Connect-appen via Wi-Fi, hvilket betyder, at brugeren kan se, hvem der ringer på, tale med gæsten og endda indstille alarmer gennem Hik-Connect-appen på sin smartphone. Dette giver i realiteten kunden adgangskontrol til sit hjem eller sin virksomhed, uanset hvor vedkommende befinder sig.

Dørklokken, der har en 180-graders visningsvinkel, støjundertrykkelse og ekkoannullering, giver brugere de optimale forudsætninger for at træffe en beslutning vedrørende tildeling af adgang. De mange nyttige funktioner, herunder bevægelsesdetektering og talebeskedsupport, dækker ethvert tænkeligt scenarie, der kan opstå på dørtærsklen. Dørklokken kan sende en alarm til brugerens app, når f.eks. en bevægelsesdetektering udløses. En nyttig optagefunktion kan også gå i gang og gemme data på SD-kortet for at bidrage til, at områderne fortsat er sikre. Dørklokken leveres endda som standard med kabinetter i fire forskellige farver for at sikre, at den passer til ethvert hjems eller forretnings stil.

Den kan anvendes i f.eks. hjem, beboelsesbygninger uden hegn, små butikker eller bygninger, hvor medarbejderen er væk fra indgangen (f.eks. ved modtagelse af en leverance). Dette kan vise sig at være meget fordelagtigt for små virksomheder, da det kan betyde, at kunder ikke afvises. Dørklokken kan også anvendes inden for andre sektorer – den kan f.eks. hjælpe læger med at håndtere akutpatienter uden for åbningstiden.

“Dette er en banebrydende løsning med uendeligt mange anvendelsesmuligheder” udtaler Cenek Maly, Channel Product Manager for ikke-videoprodukter i Europa. “Den forsyner brugere med en løsning på begynderniveau til nye og eksisterende applikationer, og Hik-Connect-appen giver dem frihed til at administrere deres fordør, uanset hvor de befinder sig i dagligdagens evigt hektiske program.”

Om Hikvision

Hikvision er verdens førende leverandør af innovative videoovervågningsprodukter og -løsninger. Hikvision, der beskæftiger branchens største forsknings- og udviklingsteam, gør fremskridt inden for kerneteknologier til lyd- og videokodning, videobilledbehandling og tilknyttet datalagring samt fremtidsorienterede teknologier, såsom cloud-databehandling, big data og “Deep Learning”. Med henblik på at opnå sin langsigtede vision udvider Hikvision sit virkefelt, videoovervågningsindustrien, til også at omfatte smart home-teknologier, industriel automatisering og bilelektronikindustrien. Hikvision har med sine 28 regionale datterselskaber over hele verden en i sandhed global tilstedeværelse og bestræber sig konstant på at skabe værdi for sine kunder verden over. Få flere oplysninger på http://www.hikvision.com.

Pressekontakt
Cristiana Pana
Tlf.: +31 (0)23 554 2770 (432)
E-mail: cristiana.pana@hikvision.com

Gem

Gem