Danske Anyware Solutions er nomineret til prisen Insurtech IoT Newcomer Award ved den europæiske forsikringskonference Insurance IoT Europe Summit, som afholdes i London den 26.-27. juni.
De får nomineringen for deres Smart AdaptorTM, der passer til en almindelig lampefatning, og den indeholder sensorer, der måler og observerer temperatur, luftfugtighed, lydniveau og lys i rummet.
Via den tilhørende app kan lyset i rummet styres, og smart adaptoren kan automatisk sende notifikationer til brugeren i tilfælde af uventede målinger, som for eksempel støj når ingen er hjemme, dårligt indeklima eller uventet temperaturfald, som bør tjekkes.
Insurtech IoT Newcomer Award bliver uddelt ved den europæiske forsikringskonference Insurance IoT Europe Summit. Konferencen samler førende forsikringsselskaber i Europa omkring temaet Internet-of-Things (IoT), og hvordan IoT kan være med til at skabe fremtidens forsikringsbranche. Brugen af IoT i forbindelse med forsikring kan være med til at omdanne risiko, prisfastsættelse, krav og ja selv forholdet til kunden. IoT er med andre ord med til at gøre det muligt for forsikringsselskaber at skabe et reelt kundeengagement.