Cubic lancerer nyt skuffesystem Plug-in+. Produktet er baseret på virksomhedens modulsystem og er inspireret af Multi Drawer – løsningen til eltavler med fuldt udtræksbare skuffer.
Plug-in+ har kontakter på både til- og afgangssiden, som er lette at adskille uden brug af værktøj – også selv om der er spænding på distributionsskinnen.
Der er ikke gået på kompromis med kvaliteten, og det er enkelt at opgradere Plug-in+ til Multi Drawer på et senere tidspunkt.
– Med Plug-in+ styrker vi Cubic’s samlede produktprogram. Plug-in+ er et stærkt supplement til modulsystemet, da det passer perfekt mellem Plug-in og Multi Drawer – Cubic’s løsninger til demonterbare og udtræksbare eltavler. Populært sagt har vi taget det bedste fra begge systemer. Plug-in skufferne har de funktionsmæssige fordele fra en komplet draw-out løsning, mens de prismæssigt ligger på niveau med eltavler i fast udførelse. Multi Drawer er den fremtidssikrede løsning med fuldt fleksible skuffesystemer, der kan om- og udbygges i i en uendelighed, forklarer Cubic’s direktør Jesper Fristrup.