
Håndværkere og andre erhvervsdrivende kan have en kamp med at finde en ledig parkeringsplads i hovedstaden, men det bliver måske knapt så bøvlet i fremtiden.
Fire partier, Enhedslisten, SF, Venstre og Alternativet vil nu gøre det lettere. Ikke ved at udvide antallet af pladser, men ved at konvertere en række af de nuværende pladser, så de bliver reserveret de gule plader.
Hvis partiernes forslag bliver vedtaget med den nuværende ordlyd, skal Teknik- og Miljøforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen sammen en række andre partnere, så bag et forslag til, hvordan behovet for erhvervsparkeringspladser kan dækkes ved at konvertere eksisterende p-pladser, og hvordan placeringen af de nuværende erhvervsparkeringspladser kan justeres, så de dækker behovet bedst muligt.
Hos Dansk Industri er man klar til at tage den handske op. Det handler bl.a. om, at flere p-pladser kan være ned til at sænke priserne for at få en håndværker ud, fordi de ikke har brugt dyre arbejdstimer på at finde en p-plads.
– DI Byggeri Hovedstaden har været meget tilfredse med, at Københavns Kommune i dag har øremærkede håndværkerparkeringspladser. De er en daglig hjælp og har betydet, at det er blevet nemmere for håndværkerne at finde en parkeringsplads tæt på de lokationer, hvor de skal udføre deres opgaver. Men vi kan også høre, at der er brug for flere øremærkede håndværkerparkeringspladser, så det fortsat bliver lettere at finde en parkeringsplads for håndværkerne. Derfor hilser jeg forslaget fra teknik- og miljøborgmesteren og andre partier meget velkomment. Endnu flere øremærkede håndværkerparkeringspladser vil være en kæmpe hjælp for håndværkere i København, siger Mads Raaschou, bestyrelsesleder for DI Byggeri Hovedstaden.
Kilde: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen