De fleste enige om, at der skal et bedre samarbejde til, hvis planerne om mere vedvarende energi på land lykkedes. Det handler om alt fra bedre kommunikation, større kompensation og flere steder at placerer vindmøller og solanlæg.
Så langt er de fleste enige, og den nye brede politiske aftale om netop at forsøge at vise større hensyn lokalt, får mange pæne ord med på vejen af en række organisationer – men de peger også på steder, hvor mange mener, at aftalen ikke går langt nok – eller kommer for sent, som er tilfældet hos Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
– Det er gode tiltag, som vi har efterspurgt i flere år. Det er meget positivt, at der endelig gives mulighed for, at naboer kan få billig strøm fra udviklerne, samt at vi fremover forhåbentlig kommer til at se flere solceller på store kommunale og regionale tagflader, hvilket også sender et signal om, at det ikke kun er på landet og på markerne, at der skal sættes solceller op, siger formanden og tilføjer:
– Men samtidig ærgrer det os, at disse elementer ikke var tænkt ind for flere år siden, for modstanden har virkelig bidt sig fast, særligt mod de største VE-anlæg, og vi ser, at modstanden i stigende omfang viser et ”mætningspunkt”, hvor folk ikke vil acceptere flere solceller.
Hos Dansk Solcelleforening er man også glad for mange af de 21 initiativer, som aftalen indeholde. Solceller på lavbundsjorde er blandt de positive tiltag.
Fokus på hurtigere sagsbehandling og at VE-rejseholdet styrkes, er også blandt de gode tiltag, ligesom foreningen står klar til at eksekvere på de nye muligheder for solceller på kommunale og regionale bygninger, og overdækkede parkeringsarealer.
Der er også tidsler blandt roserne.
Branchen savner konkrete initiativer, der udnytter det uforløste potentiale på de store bygningstage. Opgørelser viser, at store tagarealer alene kan bidrage med over 10 GW solkapacitet:
– Desværre ser vi, at de store tagflader – f.eks. på virksomheder og logistikcentre – stadig ikke tænkes ordentligt ind i VE-udbygningen. Disse taganlæg dimensioneres ofte små efter bygningens egetforbrug, selvom de store tagarealer kunne udnyttes langt bedre som et aktiv i energisystemet, uddyber Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.
Også hos Green Power Denmark er det en buket blandede blomster, når talen falder på aftalen. Også her peger man bl.a. på lavbundsjorde. Men foreningen har også en relativ stor buket tidsler med. Her er det i øvrigt slet ikke det lokale samarbejde, som er i fokus, om end det også skal forbedres.
– Den største udfordring for vindmøller og solceller på land er ikke manglende lokal opbakning. Det er, at det er blevet for dyrt at opstille grøn energi i Danmark. Aftalen forhøjer betalingen til naboerne og kræver kompensation til naboer, som ligger længere væk fra solceller. Det vil få omkostningerne til at stige yderligere, og det vil ikke give mere grøn strøm, siger Camilla Holbech, direktør for vedvarende energi i Green Power Denmark, og fortsætter:
– Det glæder os derfor, at partierne har besluttet at genbesøge ordningen, når evalueringen af den nuværende kompensationsordning til naboerne er færdig til næste år.
Green Power Denmark mener også, at det er et skridt i den rigtige retning, at man i aftalen vil analysere mulighederne for at få tarifgodkendelser hurtigere gennem Forsyningstilsynet til gavn for blandt andet batterier. Og så er det positivt, at miljøvurderingerne for Energinet flytter til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Der er dog enkelte nye tiltag, som er bekymrende.
– Vi tvivler på, at de nye tiltag om flagermus vil rydde barriererne af vejen for nye vindmøller. Der er risiko for, at de gode intentioner blot ender i et endnu større miljøbureaukrati for udviklerne, siger Camilla Holbech.
Kilder: Green Power Denmark/Dansk Solcelleforening/Landdistrikternes Fællesråd
