En gennemgang af erhvervsskoleelevernes skolemæssige fortid afslører, at en stadig stigende del af dem kommer fra gymnasiet.
Hver fjerde hf’er og hver femte hhx’er søger ind på en erhvervsskole få år efter gymnasiet, viser en registerbaseret analyse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Da antallet af elever på erhvervsuddannelserne ikke har ændret sig væsentligt de seneste ti år, er gymnasiet kommet til at fungere som en delvis indgang til erhvervsuddannelserne for nogle elever.
Antallet af studenter på erhvervsuddannelserne har ligget nogenlunde stabilt de seneste ti år, viser EVA’s undersøgelse også, og det kan tyde på, at gymnasiet er kommet til at fungere som en delvis indgang til erhvervsuddannelserne for nogle elever.
– Tidligere har man ikke betragtet studenterne som en del af målgruppen for erhvervsuddannelserne, da det at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet er blevet betragtet som en uønsket og urentabel dobbeltuddannelse. Men de senere år er der kommet større fokus på, hvordan man kan styrke søgningen til erhvervsuddannelser – også blandt studenterne og voksne generelt. Vores undersøgelse cementerer, at det er ganske udbredt og udfylder et behov hos mange af de unge, siger seniorkonsulent Marie Seliger, der står bag EVA’s analyse.
De mest populære blandt erhvervsuddannelserne finder man indenfor handel. Den del tager 48 procent, mens 26 procent har valgt en uddannelse indenfor byggeri, transport eller teknolog.
Og man skal ikke koge udviklingen ned til, at de unge bare skulle have valgt rigtigt den første gang, og at samfundet dermed kunne have undgået det, som kunne ligne en slags dobbeltuddannelse ved, at man lige skulle runde gymnasiet
– For som vi ved fra andre undersøgelser af unge og uddannelsesvalg, så er mange ikke klar til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, trods det større fokus der er på valg efter folkeskolen. Det kræver en modningsproces at komme frem til, hvad man vil, siger Marie Seliger.
Marie Seliger påpeger også, at EVA’s analyse indikerer, at det er vigtigt at styrke vejledningen mod erhvervsuddannelserne for de unge, som er i gang med eller har afsluttet gymnasiet.
Især bør man fokusere på hf’erne i vejledningen, opfordrer Marie Seliger.
– Hf-studenterne starter hyppigt på en erhvervsuddannelse, men de er længere tid om at komme i gang, og de falder også hyppigere fra igen. Det viser, at der kan være grund til at være særligt opmærksomme på hf’erne, siger Marie Seliger.
Godt nok har studenterne haft en slags omvej til erhvervsskolen, men de har til gengæld et meget lavt frafald.
82 % af studenterne gennemfører det hovedforløb, de begynder på. Især hhx-studenterne har et lavt frafald. 87 % af dem gennemfører. 83 % af htx’erne og 77 % af hf’erne gennemfører.
Derudover viser analysen, at størstedelen af studenterne, der gennemfører en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, har en erhvervsuddannelse som ’endestation’.
76 % af studenter fra årgang 2010-2013, som efterfølgende gennemførte en erhvervsuddannelse, har ikke gennemført en anden uddannelse siden.
– Analysen indikerer derfor, at studenter, der efterfølgende gennemfører en erhvervsuddannelse, ikke i særlig udstrakt grad kan betragtes som dobbeltuddannede, eftersom erhvervsuddannelsen udgør den kompetencegivende uddannelser for de fleste studenter i undersøgelsen og erstatter en videregående uddannelse, siger Marie Seliger.
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut
