Mere end halvdelen af Europas færger kan skifte fra diesel til elektricitet inden for det næste årti og samtidig forblive økonomisk konkurrencedygtige. Danske færgeruter er blandt de mest klimatunge i Europa
Aarhus–Sjællands Odde, Hirtshals–Larvik og Hirtshals–Kristiansand. Disse tre ruter er med på listen over de 50 mest klimatunge færgeruter i Europa. Samtidig ligger danske færger samlet set på en tiendeplads blandt Europas største CO₂-udledende færger.
Og som følge af det, er forureningen med de skadelige svovloxider (SOx) høj i flere danske kystbyer.
Nu viser en ny analyse fra Transport & Environment at løsningen er lige foran os: et skifte fra diesel til elektricitet.
– Elektrificering af færgeruter er en af de hurtigste måder at reducere CO₂-udledninger fra søtransporten på, samtidig med at luftkvaliteten forbedres for lokalbefollkningen i havnebyerne. Batteriteknologien er klar. Med de rette politiske tiltag og investeringer i ladeinfrastruktur i havnene kan Danmark accelerere omstillingen og gøre mange færgeruter emissionsfri inden for det næste årti, siger Katerina Davidova, rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
Ifølge rapporten fra Transport & Environment kan over halvdelen af færgerne elektrificeres i dag og samtidig forblive økonomisk konkurrencedygtige. Elektrificering er især lovende på korte færgeruter under 100 km, som udgør en stor del af den europæiske færgetrafik.
Færger er en central del af Europas transportnetværk og transporterer omkring 400 millioner passagerer hvert år samt forbinder øer og kystområder med fastlandet. Men de fleste færger sejler stadig på dieselmotorer og bidrager dermed til både klimaforandringer og luftforurening.
I havne som Barcelona, Dublin og Napoli står færger for mere giftig luftforurening end alle byernes biler tilsammen.
For Danmark, der har mere end 60 færgeruter, som forbinder landets øer og skaber forbindelse til nabolande, udgør elektrificering af færger en stor mulighed for at reducere både luftforurening og klimaaftryk.
Og det giver mening at tænke det ind fra start. En dansk færge i gennemsnit holder 27 år. Flere er allerede i gang. Udover en række mindre færger er Molslinjen ved at få bygget tre elfærger til ruter på Kattegat. Scandlines har en elfærge sejlende mellem Rødbyhavn fra Lolland til Puttgarden. Og Øresundslinjens færger mellem Helsingør og Helsingborg drives også på el.
Høje niveauer af svovloxider i Aarhus, Frederikshavn og Rønne
Dieselfærger udleder forurenende stoffer som kvælstofoxider (NOx), svovloxider (SOx) og partikler. Elektrificering af færger kan markant reducere luftforureningen i danske havnebyer som Rønne, Aarhus, Frederikshavn, Sjællands Odde og Spodsbjerg på Langeland, hvor færger sejler hyppigt og ofte tæt på boligområder.
Disse fem danske havne med intensiv færgetrafik har de højeste koncentrationer af SOx-udledninger, ofte højere end udledningerne fra vejtrafik i de pågældende byer.
Korte og hyppige færgeruter, som er almindelige i Østersøen og Nordsøen, egner sig særligt godt til elektrificering, fordi færgerne kan oplade hurtigt, mens passagerer og køretøjer går ombord.
Danmark står desuden godt takket være en stærk produktion af vedvarende energi, eksisterende erfaring med elfærger og et tæt netværk af korte færgeruter, der forbinder øer som Bornholm, Samsø og Ærø.
Politisk handling er afgørende for tempoet i omstillingen. I øjeblikket er det ikke batterierne, der er den største hindring for elektrificering – det er ladeinfrastrukturen i havnene.
Udfordringen er dog langt fra uoverkommelig. De fleste havne vil kun have behov for relativt små ladere på under 5 MW for at understøtte drift af elfærger.
Ud over investeringer i højkapacitets-ladeinfrastruktur i danske havne vil en revision af eltariffer og omkostninger til nettilslutning for færgeoperatører kunne skabe yderligere incitament til elektrificering. Endelig vil brug af offentlige udbudsregler til at prioritere nul-emissionsfartøjer ved fornyelse af den aldrende færgeflåde kunne fremskynde hele udviklingen.
Kilde: Rådet for Grøn Omstilling
