
Efterspørgslen på autoriserede elinstallatører stiger over hele landet. Men på Fyn er udviklingen markant større end alle andre steder – og nu søger 3byggetilbud.dk flere elinstallatører, der tager opgaver på Fyn for at følge med.
Elbiler, varmepumper og solcelleanlæg fylder mere og mere i de danske hjem, og det kan aflæses i efterspørgslen på elektrikere. Mange af løsningerne kræver nemlig, at boligens elinstallationer bliver opgraderet eller ændret og det kan man tydeligt se i tallene fra 3byggetilbud.dk.
Fyn skiller sig markant ud
I perioden 1. januar til 15. juni 2026 er antallet af forespørgsler på elektrikeropgaver på Fyn steget med 89,8 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Til sammenligning er stigningen på landsplan 19,2 procent: Fyn ligger altså langt over resten af landet.
– Vi ser en stigning i elektrikeropgaver hele landet over, men på Fyn er det markant. En stor del af forklaringen er, at flere fynboer ønsker at få opsat ladestandere og installeret luft-luft varmepumper – og det betyder ofte, at elektrikeren også skal kigge på eltavlen eller resten af installationen, siger Maria Sauer Carlsen, kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk.
Stigningen er nu så markant, at 3byggetilbud.dk søger flere autoriserede elinstallatører på Fyn for at kunne følge med efterspørgslen.
– Elinstallatørerne har rigtig meget at se til lige nu, og på Fyn betyder det, at man som boligejer i nogle tilfælde skal væbne sig med lidt tålmodighed. Vores råd er at booke elektrikeren i god tid, siger Maria Sauer Carlsen.
Kilde: 3byggetilbud.dk

