Stanistål har i flere år haft lagerstyringskonceptet EasySupply. Nu bliver der bygget ovenpå det koncept med et nyt IoT-lagerstyringskoncept, der kaldes for SmartButton.
EasySupply SmartButton fungerer ved, at kunden på sit lager blot trykker på en bestillingsknap på hyldeforkanten, hvorefter Sanistål sørger for levering og opfyldning af varerne på lageret. Det sparer tid for kunden og gør lagerstyringen helt enkel, og kunden løber aldrig tør for vigtige forbrugsvarer og reservedele.
Vi ønsker at udbygge vores førerposition på konceptmarkedet. Med EasySupply SmartButton får vores kunder helt nye muligheder for at foretage nem og digital genbestilling af deres lagervarer, og samtidig er det en ægte IoT-løsning, som vi forventer os utrolig meget af i fremtiden, siger Claudio Christensen, der er administrerende direktør i Sanistål.
Løsningen imødekommer et stigende behov for fleksibilitet og varetilgængelighed. Der er stor efterspørgsel på håndværkere i øjeblikket og med det nye lagerstyringskoncept kan man justere bestillingsmængden på sine varer nemt og hurtigt. Kontinuerlig dataopsamling gør det muligt at optimere lageret løbende. Løsningen er skalérbar, og fungerer på de helt store lagre så vel som håndværkerens servicebil.
Det er en ekstremt fleksibel løsning, og den er ikke forbeholdt store virksomheder med mange lagervarer. Det fungerer også perfekt på lageret hos den lille håndværker, og det er for eksempel oplagt at sætte knapper op i servicebilen eller i containeren på byggepladsen med dag til dag-levering af de varer, som bruges mest, siger Claus Ejlertsen, der er direktør for Digitalisering og Koncepter i Sanistål.
Kilde: Sanistål