I år er det et halvt århundrede siden idéen om Smart City så dagens lys i den amerikanske storby Los Angeles. Idéen om at drifte byen ved hjælp af dataindsamling kunne bredes ud til alle led – vejlys, kloak, trafikafvikling, detailhandel – kan man hente data, kan man i princippet anvende det.
Og det bliver gjort i forskellig udstrækning rundt om i verden, mens det er stort set gået i stå herhjemme. Det havnede som et buzzword, og derefter er det nærmest gået i glemmebogen.
Svaret skal formentligt findes i det politiske niveau, mener Morten Lund Andersen, ingeniør ved Park og Mobilitet i Esbjerg.
Han er ved at teste løsninger, som skal hjælpe byens busser hurtigere frem. Det handler om at opnå bedre service og bedre miljø. På sigt er der også overvejelser om Smart City-løsninger til udrykningskøretøjer og lastbiler, men hvor meget, det skal udvikles, er op til politikerne.
– Teknologien er der egentlig. Det er investeringen i den, der mangler. Nu gør vi en indsats for det i Esbjerg, men for mange kommuner vil politikerne først skulle blive enige om at slå til på det her emne. Jeg tror, at langt hen ad vejen, så mangler politikerne måske en lille smule information om, hvad Smart City-teknologierne egentlig giver, siger Morten Lund Andersen:
– Altså, de kan spare penge ved at investere i et nyt signalanlæg. Vi kan få borgerne hurtigere til og fra arbejde, gladere borgere, osv. Det tror jeg, ville sætte mere skub i udviklingen.
Og der er opbakning i den tanke hos Verdo Teknik, der har leveret den Smart City-løsning, som Esbjerg Kommune benytter. Afdelingschef Lars Bjerre-Harpøth er i hvert fald ikke i tvivl om, at Esbjerg snart vil høste endnu større glæde af de teknologiske frø, der er blevet sået igennem de seneste år.
– Teknologierne er blevet mere modne, og det, at vi i dag kan arbejde med levende og dynamiske data, gør en stor forskel. Det betyder, at vi kan begynde at forudse, hvordan flowet i trafikken skal være, og dermed kan vi både effektivisere og hente store miljøgevinster, siger Lars Bjerre-Harpøth:
– Vi kan for eksempel nudge folk til at parkere på bestemte steder eller tage mere offentligt transport, fordi der ikke er plads i byen. Vi vælger altid den nemmeste løsning, hvis vi skal noget, så hvis den nemmeste løsning er offentlig transport, og den bliver synliggjort for os, – så vælger vi den. Ellers er vi jo bare så ufattelig gammeldags. I det lys tror jeg på, at Smart City kan være med til at bidrage til, at vi ændrer på den måde, vi gør tingene på.
Esbjerg er en af de kommuner, som de seneste år har arbejdet målrettet på at anvende data og IT-løsninger til at udvikle infrastrukturen til gavn for borgerne og miljøet.
– Vi bruger efterhånden en del data til at styre og optimere trafiksignaler og gadelys, så borgerne kommer hurtigere på arbejde og hjem igen – og forhåbentlig oplever et bedre serviceniveau, fortæller Morten Lund Andersen.
Data bruges ikke alene til at sikre en effektiv afvikling af trafikken, men også til at øge sikkerheden:
– Vi har ude i selve midten af trafiksignalerne nogle sensorer, der detekterer cyklister. Det er med til at sikre, at der ikke opstår uheldige situationer, hvor bilister får grønt, så cyklister kommer i klemme.
I dag er der sensorer og detektorer i alle Esbjerg Kommunes signalanlæg.
Ifølge Lars Bjerre-Harpøth kan vi forvente at se en fortsat udvikling, hvor for eksempel data fra parkeringstavler vil blive bragt direkte ind i bilerne. Det er en udvikling, der bliver hjulpet på vej af, at teknologierne bliver mere og mere åbne. Det betyder, at tredjeparts virksomheder uden problemer kan trække på data og ud fra fælles standarder udvikle nye IT-løsninger.
Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser, og teknologierne er på ingen måder forbeholdt trafikken. Levende data kan lige så vel bruges til at sikre, at der kun bliver brugt ressourcer på at tømme skraldespande, når de er fyldte eller nedbringe støj eller bidrage til intelligent klimatilpasning eller noget helt fjerde.
Kilde: Verdo
