
Signify har udnævnt Rob van Brunschot til Market Leader for Norden.
I denne udvidede rolle vil Rob van Brunschot accelerere væksten inden for belysningsløsninger i hele regionen, samtidig med at han fortsætter som Country Manager for Signify Sverige og hjælper professionelle kunder med at skabe bedre og mere bæredygtige steder at bo og arbejde.
Rob har stor erfaring fra sin rolle som Country Manager for Signify i Sverige, og har her stået i spidsen for virksomhedens omstilling mod intelligent belysning og belysningstjenester. Rob van Brunschot flyttede fra Holland til Sverige i 2019, men hans karriere i virksomheden begyndte allerede i 2008, da virksomheden stadig var kendt under navnet Philips Lighting.
Hans lederskab og innovationskraft er blevet anerkendt flere gange. I 2020 var han finalist til Young Captain Award, og året efter blev han udpeget som en af MT/Sprout Next Leadership 50 – en liste over lovende ledere erhvervslivet.
Med denne udnævnelse styrker man den regionale koordinering og eksekvering på tværs af Norden og samler strategi, markedsudvikling og vækst under et samlet lederskab for professionelle løsninger.
Kilde: Signify

