Energistyrelsen har lanceret en screening af det danske havområde, med henblik på, hvor der kan opsættes havvind.
Men som noget nyt – faktisk første gang i verden – rummer kortlægningen en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser. Det kan bane vejen for en hurtigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker.
– Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har et nyt digitalt planlægningsværktøj, der mindsker risikoen for overraskelser og forhindringer, der kan besværliggøre eller forsinke opstillingen af havvind. Det forbedrer mulighederne for en veltilrettelagt planlægning af havvindsprojekter og skaber grundlag for en smidigere, hurtigere og billigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker, siger Stig Uffe Pedersen, konstitueret direktør i Energistyrelsen.
Energistyrelsen samarbejde med NIRAS A/S, Aarhus Universitet (DCE), DTU Vind, GEUS og DTU Aqua om at kortlægge, hvor der er miljø- og interessekonflikter med havvind på hele det danske havareal.
Det er som sagt første gang, at de mange interesser på havet samles i en detaljeret kortlægning. Projektets resultater er sammenfattet i en digital rapport, der er udarbejdet af NIRAS A/S.
Kortlægningen identificerer de områder, hvor man kan forvente færrest miljø- og interessekonflikter som eksempelvis væsentlige forekomster af fugle eller særlige hensyn til marsvin og fiskeri.
Kortlægningen afdækker også de mulige kumulative påvirkninger, der kan være ved storskala udbygning af havvind for vind og vejrforhold og afledte effekter på havets økosystemer.
Formålet med screeningen har blandt andet været at kortlægge egnede områder til opstilling af havvind og opnå et tidligt kendskab til miljø- og naturforhold. Ved hjælp af det digitale værktøj er det muligt at pege på områder, hvor det er nødvendigt at være ekstra opmærksom på potentielle udfordringer, så man undgår væsentlige og uhensigtsmæssige overraskelser, der kan fordyre eller besværliggøre opstilling af havvind i udbudsområder.
Kortlægningen indeholder ikke økonomiske analyser af for eksempel omkostninger og samfundsøkonomi.
Kilde: Energistyrelsen
